fraud-as-a-service

Fraud-as-a-service er en betegnelse fra internationalt kriminologisk og retshåndhævende sprog for en kriminel forretningsmodel, hvor svindel er industrialiseret og udbydes som en kommerciel tjeneste på kriminelle markeder. I stedet for at én gerningsmand selv udvikler og udfører hele svindeloperationen, køber eller lejer aktører adgang til færdige værktøjer, stjålne databaser, teknisk infrastruktur eller komplette svindelløsninger leveret af specialiserede kriminelle leverandører.

Modellen afspejler en arbejdsdeling, der ligner lovlige softwaremarkeders abonnements- og servicemodeller. En leverandør kan eksempelvis stille phishing-kits, falske identitetsdokumenter, kompromitterede betalingsoplysninger eller botnet-infrastruktur til rådighed, mens køberen anvender disse ressourcer til at gennemføre konkrete svindelhandlinger uden selv at besidde den tekniske viden, der er nødvendig for at udvikle dem.

I forbindelse med sager som det kinesiske militærs hack mod Equifax illustrerer begrebet, hvordan massivt tyveri af personoplysninger ikke nødvendigvis afsluttes hos den oprindelige angriber. De stjålne data — herunder personnumre, adresser og kreditoplysninger på hundredvis af millioner amerikanere — kan efterfølgende videresælges og indgå i fraud-as-a-service-økosystemer, hvor andre kriminelle aktører køber adgang til oplysningerne og anvender dem til identitetstyveri, kreditsvindel og andre former for bedrageri.

I sager med voldelig kriminalitet, herunder drab med tilknytning til kriminelle netværk som i sagen om drabet på rapperen PnB Rock, ses begrebet i bredere sammenhæng om den organiserede kriminalitets infrastruktur, hvor informationer om ofre — eksempelvis offentliggjort lokalisation via sociale medier — kan udgøre en del af det kriminelle informationsmarked, der understøtter målrettede handlinger.

Retligt set udgør fraud-as-a-service en udfordring for internationale anklagemyndigheder, fordi ansvaret er spredt på tværs af jurisdiktioner og roller. Leverandøren, mellemmanden og den endelige bruger kan befinde sig i forskellige lande, og bevisbyrden for at forbinde den enkelte aktør med en konkret svindelhandling kræver typisk tværnationalt retshåndhævelsessamarbejde. Internationale organer som Europol og Interpol anvender begrebet i efterforsknings- og rapporteringssammenhænge som en analytisk kategori for denne type organiseret, opdelt kriminalitet.