Frikendt
En tiltalts fuldstændige frifindelse i en straffesag, hvor retten har fastslået, at den tiltalte ikke er skyldig i den rejste tiltale.
Definition
Frikendt betegner det udfald i en straffesag, hvor retten afsiger dom om frifindelse — det vil sige, at den tiltalte ikke findes skyldig i det forhold, vedkommende er tiltalt for, og derfor ikke idømmes nogen straf. Begrebet er centralt i dansk strafferet og afspejler et grundlæggende retsprincip: tvivlen skal komme den tiltalte til gode. Kan anklagemyndigheden ikke føre tilstrækkelig bevis for skyld, skal retten frifinde.
En frifindelse er ikke ensbetydende med, at retten positivt har fastslået, at den tiltalte er uskyldig — blot at beviset for skyld ikke har været tilstrækkeligt til domfældelse. Dette skel er særligt tydeligt i sager som Casey Anthony-sagen, hvor en frifindelse efterfulgtes af massiv offentlig debat om, hvad dommen egentlig betød. Retsligt set er den frikendte person ikke dømt og skal behandles derefter.
I dansk ret følger frifindelsens konsekvenser retsplejelovens bestemmelser om straffesagers afgørelse. En frikendt tiltalte kan som udgangspunkt kræve sagsomkostningerne betalt af statskassen og har ret til erstatning for udstået varetægtsfængsling, hvis det er relevant.
Efter en endelig frifindelse kan anklagemyndigheden som udgangspunkt ikke rejse ny tiltale for det samme forhold. Dette princip — ne bis in idem — er beskyttet både i dansk processuel ret og i internationale menneskerettighedskonventioner. Genoptagelse til skade for den frifundne kan kun ske under snævre betingelser (retsplejelovens § 976).
Sager
Ingen sager endnu.
