BegrebDanmark

Gerningsmand

Den person, der i strafferetlig forstand har begået eller er ansvarlig for en forbrydelse. Begrebet dækker både den direkte udøver og den, der har medvirket så tæt på handlingen, at juridisk ansvar er fastslået.

Gerningsmand — linocut illustration

Definition

En gerningsmand er i dansk strafferet den person, der har udført en strafbar handling, eller som har deltaget så direkte i dens udførelse, at vedkommende bærer det fulde strafferetlige ansvar for forbrydelsen. Begrebet er ikke defineret i en enkelt lovparagraf, men er et grundlæggende strafferetligt begreb, der gennemsyrer dansk lovgivning og retspraksis.

I juridisk terminologi skelnes der mellem gerningsmandens direkte udførelse af den strafbare handling og mere perifere former for medvirken. Den, der rent fysisk begår forbrydelsen — eksempelvis dræber et andet menneske — er gerningsmanden i den snævre og mest centrale forstand. Det er denne betydning, der er fremherskende i kriminalreportage og true crime-litteratur.

I true crime-sammenhæng bruges 'gerningsmand' som den neutrale, juridisk forankrede betegnelse for den person, der står bag en konkret forbrydelse. Det gælder uanset om der er tale om en enkelt handling eller et langvarigt mønster af kriminalitet, som det er tilfældet med seriemordere. Peter Madsen, Charles Cullen, Dennis Nilsen og Herbert Baumeister er alle eksempler på personer, der efter domfældelse eller tilstrækkelig efterforskning entydigt er identificeret som gerningsmænd bag de forbrydelser, de er knyttet til.

Begrebet er i sagens natur centralt i ethvert straffesagsforløb: fastlæggelsen af hvem der er gerningsmand — og beviset herfor — er selve kernen i den strafferetlige proces. Indtil skyld er fastslået ved dom, taler man sædvanligvis om en 'mistænkt' eller 'sigtet', mens betegnelsen 'gerningsmand' i streng juridisk forstand først er fuldt dækkende efter en endelig domfældelse.

I daglig dansk sprogbrug og i journalistisk kontekst anvendes ordet dog ofte bredere, om den formodede eller faktiske udøver af en forbrydelse, uanset om en retssag endnu har fundet sted. Denne dobbeltbetydning — den juridisk præcise og den folkesproglige — afspejler begrebets centrale plads i både retssystemet og den offentlige forståelse af kriminalitet.

Sager

Ingen sager endnu.

Relaterede artikler