grand larceny

Grand larceny er en amerikansk statsretlig betegnelse for groft tyveri, defineret som ulovlig tilegnelse af en anden persons ejendom med hensigt til permanent berøvelse, hvor enten værdien af det stjålne overstiger en lovbestemt grænse, eller hvor den stjålne genstand tilhører en særlig kategori der automatisk kvalificerer forholdet som groft. Begrebet tilhører udelukkende amerikansk ret og eksisterer ikke som selvstændig kategori i dansk eller europæisk strafferet.

I modsætning til petit larceny — simpelt tyveri — er grand larceny kendetegnet ved en højere strafferamme og behandles som en felony, altså en grov forbrydelse, frem for en misdemeanor. Den præcise beløbsgrænse varierer fra stat til stat: i New York, hvor Sarma Melngailis-sagen blev ført, er grænsen fastsat i New York Penal Law, og tyveri over bestemte beløb klassificeres i stigende alvorlighed fra grand larceny i fjerde grad op til første grad.

I Melngailis-sagen refererede tiltalen om grand larceny til tilegnelse af penge fra investorer og ansatte under falske forudsætninger over en årrække. Midlerne var ikke erhvervet ved direkte fysisk tyveri, men ved bedrageri og misbrug af tillid — forhold der i New Yorks ret kan kvalificere som larceny, idet loven anerkender, at ulovlig tilegnelse kan ske gennem vildledning såvel som ved fysisk fjernelse af ejendom.

På føderalt niveau findes grand larceny ikke som en selvstændig og generel paragraf i den amerikanske forbundslovgivning. Føderale tyveribestemmelser reguleres i stedet af specifikke bestemmelser, eksempelvis vedrørende tyveri af statens ejendom eller banktyveri. Grand larceny som begreb hører således primært hjemme i de enkelte staters straffelovgivning og fortolkes og håndhæves af statslige domstole.