ægtemandsmord

Ægtemandsmord er ikke en selvstændig juridisk gerningsbetegnelse i dansk straffelovgivning. Begrebet anvendes historisk og sprogligt om drab på en ægtefælle, men den strafferetlige kvalifikation sker efter de almindelige drabsbestemmelser.

Når en person dræber sin ægtefælle, vil forholdet typisk blive bedømt som manddrab efter Straffelovens § 237, som kriminaliserer forsætlig drab på et andet menneske. Den juridiske vurdering afhænger af gerningspersonens forsæt og de konkrete omstændigheder omkring drabet, ikke af den relationstype der eksisterede mellem offer og gerningsmand.

I særlige tilfælde kan handlingen i stedet kvalificeres som drab under formildende omstændigheder efter § 238, hvis drabet er begået i affekt eller som følge af stærk provokation. Dette kan føre til en mildere strafudmåling end den normale strafferamme for manddrab.

Hvis der ikke foreligger forsæt til at dræbe, men døden indtræder som følge af uagtsomhed, kan forholdet i stedet være uagtsomt manddrab efter § 241. Den konkrete subsumption under straffelovens bestemmelser afhænger således af en vurdering af gerningspersonens subjektive forhold og handlingens objektive karakter.

Begrebet ægtemandsmord har ingen særlig strafferetlig betydning ud over at beskrive offerets relation til gerningsmanden. Den strafferetlige behandling følger de almindelige principper for drabsforbrydelser i dansk ret.