halshugning
Historisk henrettelsesmetode i dansk ret, afskaffet med straffeloven af 1930. Betegnelse for dødsstraf ved afskæring af hovedet fra kroppen.
Definition
Halshugning er en historisk henrettelsesmetode, hvor dødsstraf fuldbyrdes ved at afskære den dødsdømtes hoved fra kroppen med et skarpt redskab, typisk en økse eller et sværd.
I dansk retshistorie var halshugning en anerkendt og lovhjemlet form for dødsstraf, der blev anvendt over en lang periode frem mod begyndelsen af det 20. århundrede. Metoden var forbeholdt visse kategorier af forbrydelser og afspejlede samtidens straffepraksis.
Med vedtagelsen af den danske straffelov af 1930 blev dødsstraffen afskaffet i fredstid, og halshugning ophørte dermed som retlig sanktion i Danmark. Straffeloven af 1930 markerede et afgørende brud med tidligere tiders legemlige og livsberøvende straffe.
I nutidig dansk ret har begrebet udelukkende historisk og leksikalsk betydning. Der findes ingen gældende paragraf i den nuværende straffelov, som definerer eller hjemler halshugning som straf. Begrebet optræder ikke som en juridisk kategori i moderne dansk lovgivning.
Halshugning omtales i dag primært i retshistorisk og kriminologisk sammenhæng som dokumentation for straffesystemets udvikling fra legemsstraf til frihedsberøvelse som den dominerende sanktionsform i Danmark.
Sager
Ingen sager endnu.
