hadforbrydelse

En hadforbrydelse er en almindelig strafbar handling — eksempelvis vold, drab eller hærværk — hvor gerningsmanden helt eller delvist er motiveret af had eller fordomme over for offerets tilhørsforhold til en bestemt gruppe. Sådanne grupper kan defineres ved race, etnicitet, religion, seksuel orientering, kønsidentitet eller lignende karakteristika.

I dansk ret eksisterer hadforbrydelsen ikke som en selvstændig forbrydelsestype. I stedet fungerer hadmotivet som en skærpende omstændighed ved straffastsættelsen. Retten kan på dette grundlag idømme en strengere straf end den, der ellers ville følge af den underliggende lovovertrædelse.

Den centrale bestemmelse er Straffelovens § 81, nr. 6, hvorefter det ved strafudmålingen skal indgå som en skærpende omstændighed, at handlingen er begået med baggrund i offerets etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende forhold. Hadefulde ytringer er derudover særskilt kriminaliseret i Straffelovens § 266 b.

I international og komparativ sammenhæng — herunder i de sager og dokumentarformater, som begrebet optræder i på dette site — anvendes 'hate crime' ofte om tilfælde, hvor et ideologisk eller fordomsbaseret motiv er det primære drivende element bag en ellers konkret forbrydelse. Drabet på Lucrecia Pérez Matos i Spanien i 1992 er et historisk eksempel på en sag, der efterfølgende blev anerkendt som en racistisk motiveret forbrydelse. Pulse-massakren i Orlando i 2016 efterforskedes tilsvarende som en hadforbrydelse rettet mod LGBTQ+-miljøet.

Fælles for disse sager er, at offervalget ikke er tilfældigt: gerningsmandens fordomme eller had mod en bestemt gruppe er det, der udpeger offeret. Det er netop dette element — at forbrydelsen rammer et individ som repræsentant for en gruppe — der adskiller hadforbrydelsen fra tilsvarende kriminalitet uden et sådant motiv, og som begrunder den skærpede reaktion fra retssystemets side.