historisk bedrageri

Historisk bedrageri er en beskrivende betegnelse, der anvendes i medier og presseomtale om bedragerisager af ekstraordinær karakter, typisk kendetegnet ved meget store beløb eller særlig kompleksitet. Udtrykket har ingen selvstændig juridisk betydning og udgør ikke en særskilt strafbestemmelsestype i dansk ret.

Juridisk vil de sager, der i offentligheden betegnes som historisk bedrageri, blive behandlet efter straffelovens almindelige bestemmelser om bedrageri. Dette indebærer primært straffelovens § 279, som definerer grundlaget for bedrageristrafansvar, mens særligt grove tilfælde behandles efter § 286, stk. 2, der fastsætter en højere strafferamme.

Betegnelsen bruges ofte om sager, hvor gerningsmanden har opnået et betydeligt økonomisk udbytte gennem systematisk og planlagt aktivitet over længere tid. Karakteren af bedrageri som "historisk" signalerer typisk, at sagen har træk, der adskiller sig markant fra almindelige bedragerisager, hvad enten det drejer sig om beløbets størrelse, antallet af ofre eller metodens raffinement.

I retspraksis vil karakteren af et såkaldt historisk bedrageri kunne medføre, at forholdet vurderes som værende af særlig grov beskaffenhed. Dette kan føre til anvendelse af skærpede strafferammer og domme, der ligger væsentligt over, hvad der ellers ville være normalt for bedrageri. I en konkret sag fra Retten i Glostrup blev en 54-årig idømt 12 års fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed begået under særdeles skærpende omstændigheder, en dom der i offentligheden blev omtalt som "historisk".