identitetsbedrageri
Identitetsbedrageri betegner den handling at udgive sig for at være en anden person ved at anvende vedkommendes identitetsoplysninger uden tilladelse. Det dækker alt fra falske profiler på sociale medier til systematisk overtagelse af en andens navn, billede eller personnummer. I dansk ret reguleres forholdet som identitetsmisbrug.
Definition
Identitetsbedrageri er en betegnelse for den handling at antage en anden persons identitet — typisk ved brug af dennes navn, billede, CPR-nummer eller øvrige personoplysninger — med det formål at vildlede andre om, hvem man er. Begrebet er bredere end klassisk økonomisk bedrageri og omfatter enhver situation, hvor nogen på utilbørlig vis fremstår som en anden, uanset om der opnås en økonomisk fordel.
I dansk ret reguleres forholdet primært af straffelovens § 264 e om identitetsmisbrug. Bestemmelsen forbyder uberettiget brug af en andens identitetsoplysninger med det formål at udgive sig for denne person. Overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Bestemmelsen blev indført for at ramme en type krænkelse, der tidligere faldt i en retlig gråzone — særligt i takt med internettets udbredelse og fremvæksten af sociale medier.
Identitetsbedrageri kan antage mange former. I sager som Manti Te'o-sagen oprettede en gerningsmand en fuldstændig fiktiv person og førte over lang tid et romantisk bedrag over for offeret. I Nicholas Barclay-sagen påtog en fremmed sig identiteten som et forsvundet barn og overbeviste i en periode endog familien om, at han var den savnede dreng. Fælles for sagerne er, at bedrageriets kerne er identitetsovertagelsen i sig selv — ikke nødvendigvis et pengekrav.
I sager om uautoriseret faglig optræden, som tilfældet med den falske læge på Hvidovre Hospital, kombineres identitetsbedrageri med ulovlig udøvelse af et erhverv. Her er det ikke blot en persons navn, der misbruges, men en hel faglig rolle og de tilhørende legitimationsmarkører — titlen, uniformen og den institutionelle kontekst — der overtages for at narre omgivelserne.
Brugen af termen i true crime-sammenhæng er derfor bredere end den juridisk præcise betegnelse identitetsmisbrug. Den favner ethvert scenarie, hvor en person bevidst og systematisk konstruerer en falsk identitet eller overtager en reel persons identitet — hvad enten motivet er romantisk manipulation, social vinding, professionel bedrageri eller flugt fra egen fortid.
Sager
Ingen sager endnu.
Relaterede artikler
Manti Te'o-sagen — ofret for en falsk kæreste på nettet
Manti Te'o-sagen er et af de mest omtalte catfishing-bedrageri i USA, hvor Notre Dame-stjernen i 2012 blev offer for en fuldstændig opdigtet online-kæreste.

Maternal Instinct: Netflix-dokumentar afslører Texans chokerende løgne
Netflix udgav den 12. juni 2026 dokumentarfilmen 'Maternal Instinct' om Taylor Parker, der chokerede en hel amerikansk småby i Texas ved at opdigte en falsk identitet som velhavende kvinde og lyve om at være gravid.

Nicholas Barclay-sagen — forsvinding og identitetsbedrag
13-årige Nicholas Barclay forsvandt i San Antonio i 1994. Tre år senere dukkede en fransk bedrager op og udgav sig for at være ham — men Nicholas er stadig sporløst forsvundet.

Kan man fake sin egen død i Danmark?
Værten Stine Bolther fra podcasten 'Danske Drabssager' udforsker i en ny episode, hvorvidt det er muligt at fake sin egen død i Danmark. Episoden diskuterer tekniske og juridiske forhindringer, som gør det næsten umuligt at forsvinde uden at blive opdaget af myndighederne.

Bedraget – Den falske læge: Uautoriseret læge på Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital blev i august 2019 infiltreret af en ung mand, der uden medicinsk uddannelse udgav sig for at være lægestuderende. I cirka en måned tilså han patienter og ordinerede medicin, herunder til en seks måneder gammel pige.