BegrebDanmark

identitetsbedrageri

Identitetsbedrageri betegner den handling at udgive sig for at være en anden person ved at anvende vedkommendes identitetsoplysninger uden tilladelse. Det dækker alt fra falske profiler på sociale medier til systematisk overtagelse af en andens navn, billede eller personnummer. I dansk ret reguleres forholdet som identitetsmisbrug.

Definition

Identitetsbedrageri er en betegnelse for den handling at antage en anden persons identitet — typisk ved brug af dennes navn, billede, CPR-nummer eller øvrige personoplysninger — med det formål at vildlede andre om, hvem man er. Begrebet er bredere end klassisk økonomisk bedrageri og omfatter enhver situation, hvor nogen på utilbørlig vis fremstår som en anden, uanset om der opnås en økonomisk fordel.

I dansk ret reguleres forholdet primært af straffelovens § 264 e om identitetsmisbrug. Bestemmelsen forbyder uberettiget brug af en andens identitetsoplysninger med det formål at udgive sig for denne person. Overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Bestemmelsen blev indført for at ramme en type krænkelse, der tidligere faldt i en retlig gråzone — særligt i takt med internettets udbredelse og fremvæksten af sociale medier.

Identitetsbedrageri kan antage mange former. I sager som Manti Te'o-sagen oprettede en gerningsmand en fuldstændig fiktiv person og førte over lang tid et romantisk bedrag over for offeret. I Nicholas Barclay-sagen påtog en fremmed sig identiteten som et forsvundet barn og overbeviste i en periode endog familien om, at han var den savnede dreng. Fælles for sagerne er, at bedrageriets kerne er identitetsovertagelsen i sig selv — ikke nødvendigvis et pengekrav.

I sager om uautoriseret faglig optræden, som tilfældet med den falske læge på Hvidovre Hospital, kombineres identitetsbedrageri med ulovlig udøvelse af et erhverv. Her er det ikke blot en persons navn, der misbruges, men en hel faglig rolle og de tilhørende legitimationsmarkører — titlen, uniformen og den institutionelle kontekst — der overtages for at narre omgivelserne.

Brugen af termen i true crime-sammenhæng er derfor bredere end den juridisk præcise betegnelse identitetsmisbrug. Den favner ethvert scenarie, hvor en person bevidst og systematisk konstruerer en falsk identitet eller overtager en reel persons identitet — hvad enten motivet er romantisk manipulation, social vinding, professionel bedrageri eller flugt fra egen fortid.

Sager

Ingen sager endnu.

Relaterede artikler