indtrængen
Uberettiget adgang til fremmed hus eller ikke frit tilgængeligt sted. Strafbart efter straffelovens § 264 som husfredskrænkelse. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Definition
Indtrængen er den strafbare handling, at en person uberettiget skaffer sig adgang til fremmed hus eller et andet sted, der ikke er frit tilgængeligt for offentligheden. Begrebet udgør kernen i husfredskrænkelse og beskytter den enkeltes ret til uforstyrret råden over sin private sfære og ejendom.
Den relevante bestemmelse er straffelovens § 264, stk. 1, som rammer den, der uberettiget skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted. Samme bestemmelse rammer også den, der undlader at forlade fremmed område efter at være opfordret dertil.
Ved vurderingen af, om indtrængen er sket, lægges der vægt på, om stedet er frit tilgængeligt, og om den pågældende har haft tilladelse fra den berettigede. Private boliger, lukkede erhvervslokaler og indhegnede arealer er typiske eksempler på steder, der er omfattet af beskyttelsen.
Strafferammen efter § 264, stk. 1, er bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Sker indtrængen for at skaffe sig oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, fx at forholdet påfører andre betydelig skade, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år (§ 264, stk. 2).
Sager
Ingen sager endnu.
