inheritance fraud
Svig i forbindelse med arv og dødsboer behandles i dansk ret under bedrageriparagraffen. Der findes ingen selvstændig dansk bestemmelse om arvebedrageri.
Definition
Inheritance fraud — på dansk arvebedrageri eller arvesvig — betegner handlinger, hvor en person ved vildfarelse, bedrag eller uretmæssig manipulation forsøger at tilegne sig arv eller aktiver fra et dødsbo, som vedkommende ikke har ret til. I dansk ret findes der ingen særskilt straffelovsbestemmelse for dette fænomen; sagerne behandles i stedet primært under straffelovens § 279 om bedrageri.
Bedrageribestemmelsen i § 279 kriminaliserer den, der for at skaffe sig selv eller andre en uberettiget vinding retsstridigt fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos en anden person og derved foranlediger denne til en handling eller undladelse, som medfører et formuetab. Denne konstruktion er velegnet til arvesvigsager, hvor gerningsmanden eksempelvis fremlægger falske testamenter, skjuler arvinger eller manipulerer med boopgørelser.
Alt efter sagens konkrete omstændigheder kan yderligere bestemmelser bringes i anvendelse. Dokumentfalsk efter straffelovens § 171 kan være relevant, hvis der er fremstillet eller benyttet falske dokumenter, ligesom § 280 om mandatsvig kan finde anvendelse, hvis en bobestyrer eller anden betroet person misbruger sin stilling.
Strafferammen for bedrageri er fængsel indtil 1 år og 6 måneder (§ 285, stk. 1). Er forholdet af særligt grov beskaffenhed, fx på grund af udførelsesmåden eller omfanget af den opnåede eller tilsigtede vinding, kan straffen stige til fængsel indtil 8 år (§ 286, stk. 2).
Sager
Ingen sager endnu.
