kidnappinger

Kidnapping betegner den ulovlige handling at bortføre eller tilbageholde en person mod dennes vilje. I dansk juridisk sammenhæng anvendes begrebet ikke som en selvstændig strafferetlig kategori, men behandles under den bredere bestemmelse om frihedsberøvelse i straffeloven.

Straffelovens § 261 er den centrale hjemmel, når nogen ulovligt berøver en anden person friheden. Bestemmelsen omfatter både situationer, hvor offeret fysisk flyttes til et andet sted, og situationer, hvor vedkommende holdes fanget på et bestemt sted. Formålet bag handlingen — hvad enten det er løsepenge, tvang eller anden afpresning — kan have betydning for straffastsættelsen.

Bortførelse med henblik på løsepenge er en af de mest alvorlige former for frihedsberøvelse og vil typisk medføre en betydelig strafferetlig reaktion. Sådanne sager behandles i dansk ret som grove overtrædelser af § 261, eventuelt i kombination med andre bestemmelser, eksempelvis om afpresning.

I hverdagslig og mediel omtale bruges ordet 'kidnapping' hyppigt som synonym for frihedsberøvelse, særligt i sager med en dramatisk eller organiseret karakter. Den juridiske terminologi i danske domstole og anklageskrifter vil dog typisk referere direkte til frihedsberøvelse som det præcise begreb.