kildetroværdighed

Kildetroværdighed betegner graden af pålidelighed og troværdighed, der kan tillægges en given kilde som grundlag for oplysninger, vurderinger eller beviser — herunder i kriminalretlig og straffeprocessuel sammenhæng.

I retsplejen indgår kildetroværdighed som et centralt element i bevisvurderingen. Domstole og anklagemyndigheder vurderer løbende, i hvilken udstrækning en oplysning kan tillægges vægt, afhængigt af kildegrundlagets karakter, dokumentation og ophav. En vidneforklaring, en politirapport og en statistisk opgørelse vil eksempelvis blive vurderet med forskellige troværdighedskriterier.

Myndigheders og domstoles vurdering af kildetroværdighed er ikke bundet til én fast metodisk standard, men beror på en konkret og samlet bedømmelse. Relevante faktorer kan omfatte kildegrundlagets uafhængighed, tidsmæssig nærhed til hændelsen, intern konsistens og muligheden for efterprøvelse.

Begrebet anvendes bredt på tværs af strafferetsplejen, efterretningsvirksomhed og kriminalstatistik. I alle disse sammenhænge tjener kildetroværdighed som en generel vurderingsstandard snarere end en selvstændig, legaldefineret term med fast retlig indhold i dansk lovgivning.