knivangreb

Et knivangreb betegner en voldelig handling, hvor gerningsmanden anvender en kniv eller et andet skærende eller stikkende våben mod en anden person. Begrebet er deskriptivt og optræder typisk i medier, politirapporter og retssager som en beskrivelse af hændelsesforløbet — ikke som en selvstændig juridisk gerningstype.

I dansk strafferet bedømmes et knivangreb efter de almindelige bestemmelser afhængigt af hændelsens alvor og udfald. Resulterer angrebet i en persons død, kan forholdet rejses som drab efter straffelovens § 237. Er den forurettede overlevende, kan tiltalen i stedet vedrøre drabsforsøg eller en af straffelovens bestemmelser om grov vold. Det er således sagens konkrete omstændigheder — herunder forsæt, skadens omfang og gerningsmandens handlinger — der afgør, hvilken bestemmelse der finder anvendelse.

I de hændelser, som begrebet typisk knyttes til i true crime-sammenhæng — herunder angreb på offentlige pladser og i byrum — er der ofte tale om massehændelser med flere ofre, hvor anklagemyndigheden kan rejse tiltale for én eller flere overtrædelser samtidigt. Sager om drab behandles i første instans i byretten som nævningesager og kan ankes til landsretten.

Ud over de strafferetlige konsekvenser for selve angrebet kan besiddelse eller bæring af kniv på offentligt tilgængeligt sted i sig selv udgøre en lovovertrædelse. Den danske knivlov forbyder som udgangspunkt at bære eller besidde knive og blankvåben på steder, der er tilgængelige for almenheden, medmindre der foreligger et anerkendelsesværdigt formål. Overtrædelse heraf kan straffes selvstændigt, uafhængigt af om kniven er anvendt i et angreb.