kunstkriminalitet

Kunstkriminalitet er en samlebetegnelse for kriminelle handlinger, der er tæt forbundet med kunstverdenen, kunsthandel eller kunstmiljøer. Begrebet er ikke defineret i dansk lovgivning som en selvstændig strafferetlig kategori, men bruges i journalistisk og kriminologisk sammenhæng til at beskrive sager, hvor kunsten enten er genstand for forbrydelsen eller udgør det miljø, hvori forbrydelsen finder sted.

De hyppigst forekommende handlingstyper inden for kunstkriminalitet omfatter tyveri af kunstværker, bedrageri i forbindelse med køb og salg af kunst, forfalskning og provenienssvig, afpresning samt hvidvask af penge gennem kunsthandel. Fælles for disse handlinger er, at de udnytter kunstmarkedets særlige karakteristika — høje værdier, subjektive vurderinger og ofte begrænset gennemsigtighed.

I dansk retspraksis behandles de konkrete handlinger efter de almindelige straffebestemmelser, der regulerer den pågældende forbrydelsestype. Et bedrageri begået i forbindelse med kunstsalg forfølges således efter straffelovens bestemmelser om bedrageri, ligesom tyveri af kunst behandles efter de generelle tyveriparagraffer. Der eksisterer ingen særskilt lovhjemmel, der samler disse handlinger under ét juridisk begreb.

I international sammenhæng — og i sager som den om den amerikanske galleriejer Andrew Crispo — illustrerer kunstkriminalitet, hvordan et eksklusivt og lukket miljø kan danne ramme om alvorlig kriminalitet, der strækker sig langt ud over kunstmarkedet selv. Crispo-sagen involverede blandt andet afpresning og forbindelser til voldskriminalitet, og den demonstrerer, at kunstkriminalitet i praksis kan overlappe med langt mere alvorlige forbrydelseskategorier.