kvindelig gerningsmand

En kvindelig gerningsmand er en kvinde, der har udført eller medvirket til en strafbar handling — svarende til den almene strafferetlige betegnelse 'gerningsmand' eller det kønsneutrale 'gerningsperson', blot med en eksplicit markering af gerningspersonens køn. Begrebet er ikke defineret i en selvstændig lovbestemmelse og udgør ingen særskilt juridisk kategori i dansk ret; det er en deskriptiv sproglig præcisering.

I dansk strafferet betegner 'gerningsmand' den person, der har udført en forbrydelse eller medvirket til den. Sproget har historisk set brugt 'gerningsmand' som fælleskønsord uanset gerningspersonens køn. Det kønsneutrale alternativ 'gerningsperson' er med tiden taget i brug i både juridisk og journalistisk sammenhæng, men 'gerningsmand' — med eller uden kønspræcisering — anvendes stadig bredt.

I true crime-sammenhæng, herunder sager som Dagmar Overbye, der i begyndelsen af det 20. århundrede blev dømt for drab på spædbørn, og internationale sager som Aileen Wuornos, tjener betegnelsen 'kvindelig gerningsmand' et analytisk formål: den peger på, at kvinder som gerningsmænd historisk har udgjort en statistisk minoritet og ofte er blevet mødt med særlig opmærksomhed fra retssystem, presse og offentlighed — ikke fordi loven behandler dem anderledes, men fordi forventningerne til kvinders adfærd har farvet fortolkningen af deres handlinger.

Det betyder, at betegnelsen i retlig henseende er neutral — en kvinde kan straffes efter nøjagtig de samme bestemmelser i straffeloven som en mand for tilsvarende forbrydelser — men i kulturel og kriminologisk henseende bærer den en kontekst, der adskiller sig fra den mandlige gerningsmand. Kønsperspektivet kan have betydning for strafudmålingen i praksis, men er ikke en formel parameter i lovgivningen.