lejemordar

En lejemorder er en person, der begår drab mod økonomisk vederlag eller anden form for betaling. Begrebet er ikke en selvstændig juridisk term i dansk ret, men en beskrivende betegnelse for en særlig type drabssituation, hvor motivet er kommercielt snarere end personligt.

Lejemorderen vil juridisk blive dømt som gerningsmand efter straffelovens bestemmelser om drab. Straffens alvorlighed afhænger af sagens konkrete omstændigheder, herunder om der foreligger forsæt til drab (§ 237), manddrab uden for- og overlagt hensigt (§ 238), eller om døden indtræffer som følge af anden grov vold (§ 239). Det forhold, at drabet er begået som lejearbejde, vil typisk blive betragtet som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen.

Den person, der bestiller eller betaler for drabet, straffes som medvirkende efter straffelovens § 23. Medvirken kan ske ved tilskyndelse, råd eller dåd, og medvirkende straffes som hovedgerningsmand. I lejemordssager vil bestilleren typisk blive dømt på lige fod med den person, der fysisk udfører drabet, da bestillingen af drabet anses for at udgøre en væsentlig medvirken til forbrydelsen.

Lejemord er sjældne i Danmark, men når de forekommer, vækker de betydelig opmærksomhed i både retsvæsen og offentlighed. Den kommercielle karakter af forbrydelsen betragtes som særligt forkasteligt, da det indikerer en kynisk og kalkuleret tilgang til at fratage et andet menneske livet.