ligfund

Et ligfund betegner i dansk kriminal- og politisprog det konkrete fund af et dødt menneske, og begrebet beskriver selve opdagelsen af liget — ikke en bestemt forbrydelse i sig selv. Ordet er et sammensat substantiv af 'lig' og 'fund' og anvendes primært i politifaglig og retsmedicinsk sammenhæng.

Når et ligfund anmeldes eller opdages, vil politiet som udgangspunkt iværksætte en indledende undersøgelse for at fastslå, om døden er sket ved naturlig årsag, ulykke, selvmord eller som følge af en strafbar handling. Omstændighederne ved fundet er afgørende for, hvilken efterforskningsmæssig respons der udløses.

Hvis ligfundets omstændigheder giver mistanke om en forbrydelse — eksempelvis drab — kan sagen udvikle sig til en egentlig drabsefterforskning. I sådanne tilfælde vil retsmedicinske undersøgelser, herunder obduktion, spille en central rolle i at afdække dødsårsagen og eventuelle spor.

Begrebet 'ligfund' er ikke defineret som et selvstændigt juridisk begreb i en konkret lovbestemmelse, men indgår som et praktisk og beskrivende udtryk i politiets og retsvæsenets daglige sprogbrug. Det er altså et proceduremæssigt startpunkt, der kan lede til vidt forskellige juridiske efterforløb afhængigt af de konkrete omstændigheder.