livstidsfængsel

Livstidsfængsel er en ubestemt frihedsstraf, som udgør den strengeste sanktion i dansk strafferet. Straffen kan idømmes for de alvorligste forbrydelser, hvor lovgivningen udtrykkeligt har fastsat livstid som strafferamme. I modsætning til tidsbegrænsede fængselsstraffe har livstidsstraffen ingen på forhånd fastsat udståelsesperiode.

De forbrydelser der kan udløse livstidsfængsel omfatter blandt andet manddrab (drab), terrorisme, landsforræderi og særligt grove tilfælde af røveri. Også visse krigsforbrydelser og forbrydelser mod statens sikkerhed kan medføre livstid. Domstolene anvender straffen forbeholdent til sager af ekstraordinær grovhed, hvor formildende omstændigheder ikke taler for en tidsbegrænset straf.

Selvom straffen betegnes som livstid, betyder det ikke nødvendigvis fængsel resten af livet. Efter straffuldbyrdelseslovens regler kan livstidsdømte søge om prøveløsladelse, typisk efter at have udstået mellem 12 og 17 år. Justitsministeriet træffer afgørelse om prøveløsladelse efter indstilling fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, som foretager en konkret vurdering af risiko for recidiv og den dømtes resocialisering.

Prøveløsladelse fra livstid sker på strenge vilkår og med en længerevarende prøvetid, hvor den løsladte er under tilsyn af kriminalforsorgen. Hvis vilkårene overtrædes, kan prøveløsladelsen tilbagekaldes, og den dømte skal tilbage i fængsel. I praksis løslades langt hovedparten af livstidsdømte efter en årrække, mens kun et fåtal forbliver indsat indtil deres død.

Danmark har ikke dødsstraf, som blev afskaffet i fredstid i 1930 og endeligt ophævet ved grundlovsændring i 1978. Livstidsfængsel fungerer derfor som det yderste strafferetlige middel i de allermest alvorlige sager.