malicious wounding

Malicious wounding er i britisk ret betegnelsen for den strafbare handling, hvor en person ulovligt og forsætligt sårer eller påfører en anden person alvorlig legemsbeskadigelse. Begrebet er reguleret i section 20 i Offences Against the Person Act 1861, som fortsat er gældende lovgivning i England og Wales.

For at der foreligger et wound i lovens forstand, kræves det, at hudens kontinuitet er brudt — det vil sige, at både overhuden og den underliggende hud er gennembrudt. En rent indre blødning er derfor som udgangspunkt ikke tilstrækkelig til at udgøre et wound efter loven, selv om den kan være alvorlig.

Udtrykket malicious skal ikke forstås som had eller ondsindethed i folkelig forstand, men som et juridisk krav om, at gerningspersonen enten handlede med forsæt om at forårsage skaden eller i det mindste forudså en risiko for, at nogen skade ville opstå. Der er tale om et subjektivt element, som anklagemyndigheden skal bevise.

Bestemmelsen adskiller sig fra den mere alvorlige section 18 i samme lov, som kræver bevist forsæt om at forårsage alvorlig legemsbeskadigelse og kan medføre livstidsstraf. Section 20-overtrædelsen betragtes derfor som den mindre alvorlige af de to bestemmelser, selv om den fortsat anses for en betydelig forbrydelse i britisk strafferet.