Mann Act

Mann Act er en føderal amerikansk lovbestemmelse, kodificeret i 18 U.S.C. § 2421, der forbyder transport af en person over statsgrænser eller ud af landet med det formål, at personen skal deltage i prostitution eller anden seksuel aktivitet, der er strafbar efter loven.

Loven blev vedtaget i 1910 og bærer navn efter den amerikanske kongresmedlem James Robert Mann. Formålet var oprindeligt at bekæmpe handel med kvinder til prostitution på tværs af delstatsgrænserne, men bestemmelsen er siden blevet et centralt redskab i sager om seksuel udnyttelse mere bredt.

Bestemmelsen rammer både den faktiske transport og forsøg herpå. Straffen kan udgøre bøde eller fængsel i op til 10 år, afhængigt af sagens konkrete omstændigheder. Det afgørende element er, at transporten er mellemstatslig eller international, og at formålet med transporten er seksuelt og ulovligt — det er selve hensigten og grænseoverskridelsen, der udgør forbrydelsen.

I R. Kelly-sagen indgik overtrædelser af Mann Act som en del af anklageskriftet. Anklagemyndigheden dokumenterede, at Kelly og hans medarbejdere transporterede mindreårige og unge kvinder på tværs af delstatsgrænser med henblik på seksuelle handlinger. Dette gav føderale myndigheder jurisdiktion og mulighed for at rejse sagen i en føderal domstol frem for alene ved lokale domstole.

Mann Act er dermed ikke en generel paragraf om seksualforbrydelser, men en specifik føderal hjemmel rettet mod den mellemstatslige dimension af seksuel udnyttelse. Bestemmelsen anvendes hyppigt i kombination med racketeering-anklager i sager, hvor seksuel udnyttelse har karakter af organiseret og systematisk kriminalitet.