Missbrauchsvorwürfe

Missbrauchsvorwürfe er en tysk betegnelse, der betyder beskyldninger eller anklager om misbrug, typisk seksuelt misbrug, og hører hjemme i tysk ret og tysk journalistisk sprogbrug. Begrebet er ikke i sig selv en strafferetlig kategori eller en lovbestemt term, men en deskriptiv formulering, der beskriver påstande om, at en person har begået overgreb.

I den sammenhæng, hvor begrebet optræder i sager som sagen om Till Lindemann, er Missbrauchsvorwürfe journalistikkens og offentlighedens måde at omtale endnu ubekræftede eller uafgjorte anklager på. Det markerer altså en vigtig sondring: der er tale om påstande, ikke om fastslåede retlige kendsgerninger.

Den konkrete strafferetlige regulering af de handlinger, som sådanne anklager typisk vedrører, findes andetsteds i den tyske straffelov, Strafgesetzbuch (StGB). Relevante bestemmelser inkluderer § 177 om seksuelt overgreb og voldtægt samt § 176 om seksuelt misbrug af børn. Selve ordet Missbrauchsvorwürfe peger altså hen imod disse bestemmelser, men er ikke identisk med dem.

Fordi begrebet beskriver påstande og ikke domme, er det centralt i tyske medier og retssager at skelne mellem Vorwürfe (anklager) og en faktisk strafferetlig afgørelse. En person, der er genstand for Missbrauchsvorwürfe, er ikke juridisk set skyldig, medmindre en domstol har fastslået det.