narkobesiddelse

Narkobesiddelse betegner i dansk ret den ulovlige besiddelse af euforiserende stoffer uden lovlig hjemmel, og er forbudt efter lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3. Begrebet er ikke en selvstændig legaldefinition i straffeloven, men udgør en praktisk betegnelse for overtrædelser af narkotikalovgivningen, der i hverdagen og i retsplejen anvendes som fællesbetegnelse for en bred kategori af besiddelsesforhold.

Overtrædelse af forbuddet mod besiddelse straffes efter lov om euforiserende stoffer § 3 med bøde eller fængsel indtil 2 år. I praksis vil mindre besiddelse til eget forbrug typisk resultere i bøde eller betinget straf, mens gentagne overtrædelser eller besiddelse af større mængder kan medføre ubetinget fængselsstraf inden for den gældende strafferamme.

Dersom besiddelsen sker med henblik på videresalg eller anden overdragelse, skifter den juridiske kvalifikation karakter. I sådanne tilfælde kan forholdet i stedet falde under straffelovens § 191, der omhandler den grovere narkotikakriminalitet og opererer med en væsentligt højere strafferamme — op til 10 år, og i særligt grove tilfælde op til 16 år.

Grænsen mellem simpel besiddelse og besiddelse med henblik på videresalg beror på en konkret vurdering af bl.a. mængde, emballering, kontantbeholdning og øvrige omstændigheder ved anholdelse. Denne sondring er afgørende for, hvilken lovbestemmelse anklagemyndigheden rejser tiltale efter, og har dermed direkte betydning for strafudmålingen.