Nuremberg trials

Nürnberg-processerne er en betegnelse for de internationale straffesager, der efter Anden Verdenskrig blev ført ved Den Internationale Militærdomstol (IMT) i Nürnberg, Tyskland, og som udgør et grundlæggende kapitel i den internationale strafferet. Processerne er ikke forankret i dansk national ret, men i folkeretten og navnlig London-charteret af 8. august 1945.

Retsgrundlaget var London-charterets artikel 6, som gav Den Internationale Militærdomstol kompetence til at pådømme tre kategorier af internationale forbrydelser: forbrydelser mod freden, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Hertil kom tiltalen for sammensværgelse til at begå disse forbrydelser.

Hovedprocessen fandt sted fra november 1945 til oktober 1946 og var rettet mod de øverste tilbageværende ledere af det nazistiske Tyskland, herunder militære befalingsmænd, politikere og embedsmænd, der var ansvarlige for planlægning og gennemførelse af angrebskrige samt systematiske overgreb mod civilbefolkninger.

Et centralt juridisk princip i processerne var, at enkeltpersoner — og ikke blot stater — kunne holdes strafferetligt ansvarlige for alvorlige krænkelser af folkeretten. Dette brud med tidligere statscentreret folkeret lagde fundamentet for udviklingen af moderne international strafferet og inspirerede senere institutioner som Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Nürnberg-processerne anses i dag for at være det historiske og juridiske udgangspunkt for begrebet forbrydelser mod menneskeheden samt for princippet om, at ordre fra overordnede ikke fritager den enkelte for strafferetligt ansvar.