Opklaret

En sag betegnes som 'opklaret' i dansk politimæssig og strafferetlig praksis, når politiet har identificeret en mistænkt eller sigtet person i forbindelse med en lovovertrædelse. Begrebet er primært et administrativt og statistisk begreb, der anvendes af politiet og Danmarks Statistik til at klassificere sagers status, og det har ikke en selvstændig legaldefinition i dansk strafferet.

I politiets opgørelsessystem regnes en sag for opklaret, når der er rejst sigtelse mod en person, uanset om sagen efterfølgende fører til tiltale, dom eller frifindelse. Opklaringsgraden er således en måleparameter for politiets efterforskningseffektivitet og ikke en retlig afgørelse om skyld.

Det er vigtigt at skelne mellem 'opklaret' og 'afgjort'. En sag kan være opklaret i politiets registrering, men stadig versere ved domstolene, ligesom en sigtet person kan frifindes, selv om sagen statistisk forbliver registreret som opklaret. Omvendt kan en sag henlægges som uopklaret, hvis ingen gerningsperson identificeres.

Opklaringsprocenten varierer betydeligt efter lovoverbrudstype. Voldsforbrydelser og drab har historisk set en markant højere opklaringsprocent end eksempelvis indbrud og tyveri, hvor gerningspersonen oftere forbliver uidentificeret. Rigspolitiet offentliggør løbende statistik over opklaringsprocenter fordelt på kriminalitetskategorier.

Da begrebet ikke er defineret ved lov, reguleres det primært af interne politiinstrukser og statistisk metode. Det har dermed ingen direkte processuel virkning for den sigtede eller ofrets retsstilling.