pårørende
Betegnelse for de personer, der står tættest på en afdød eller forurettet — især ægtefælle, børn og forældre. I drabssager bruges ordet om de efterladte, der rammes direkte af dødsfaldet og af sagen.
Definition
Pårørende er de personer, der har det nærmeste personlige forhold til en afdød eller forurettet, typisk ægtefælle eller samlever, børn og forældre — og efter omstændighederne andre nære familiemedlemmer eller personer med et tilsvarende tæt tilknytningsforhold. Begrebet er ikke fastlagt i én enkelt, generel lovdefinition i dansk ret, men forstås i praksis ud fra den konkrete relation til den afdøde eller forurettede person.
I forbindelse med drabssager bruges 'pårørende' og 'efterladte' ofte synonymt om de mennesker, der mister en person til et drab og derefter navigerer både sorgen og det juridiske system. Det kan dreje sig om en partner, der finder sin kæreste dræbt, om forældre der mister et barn, eller om søskende og børn der pludselig befinder sig i centrum af en straffesag.
De pårørende har i dansk ret en anerkendt, men begrænset formel rolle i straffesagen. De er ikke selv part i sagen på samme måde som tiltalte eller anklagemyndigheden, men de har visse rettigheder, herunder mulighed for at blive holdt orienteret om sagens forløb og i nogle tilfælde at afgive en såkaldt offererklæring om sagens menneskelige konsekvenser.
I praksis oplever mange pårørende i uopklarede drabssager en særlig belastning: Sagen afsluttes aldrig formelt for dem, hvilket kan gøre det svært at bearbejde tabet. Uvisheden om gerningsmanden, kombineret med at politi og retsvæsen lukker eller sætter sagen på standby, efterlader de efterladte i et vedvarende limbo uden den afslutning, en domfældelse ellers kan give.
