parricid

Parricid betegner historisk og sprogligt drabet på en forælder, et barn eller en anden nær slægtning, men begrebet eksisterer ikke som en selvstændig juridisk kategori i dansk strafferet. I dansk ret reguleres sådanne handlinger udelukkende af den almindelige bestemmelse om manddrab i straffelovens § 237, uanset offerets relation til gerningsmanden. Straffelovens § 237 fastslår, at den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år og indtil på livstid. Den familiære relation mellem gerningsmand og offer udgør altså ikke et særskilt gerningsindhold, men kan i praksis indgå som et skærpende eller formildende moment ved straffastsættelsen inden for den brede strafferamme. Adskillelsen fra mange andre retssystemer — hvor parricid historisk har været kriminaliseret særskilt og straffet hårdere end ordinært drab — er således markant i dansk ret, der bygger på en ensartet og personuafhængig drabsbestemmelse.