parteringsdrab

Et parteringsdrab er en kriminaljournalistisk betegnelse for et drab, hvor gerningspersonen efterfølgende parterer — det vil sige opdeler — ofrets lig, typisk med det formål at skjule ofrets identitet, vanskeliggøre politiets opklaring eller lette bortskaffelsen af liget. Begrebet er ikke defineret i dansk strafferet og udgør ikke en selvstændig juridisk kategori eller et skærpet gerningsindhold i straffeloven. Det er derimod en deskriptiv term, der bruges til at præcisere forbrydelsens karakter i journalistisk og populærfaglig sammenhæng.

I retlig henseende bedømmes sådanne sager primært efter straffelovens § 237 om drab. Selve parteringen af liget udgør ikke en særskilt strafferetlig handling med et eget gerningsindhold, men kan indgå i rettens samlede vurdering af sagens omstændigheder, herunder spørgsmålet om forsæt, planlægning og forsøg på at dække over forbrydelsen.

På Krimidex anvendes begrebet i dets kriminaljournalistiske betydning — som en præciserende beskrivelse af drabets karakter — i artikler om konkrete sager. Et eksempel herpå er sagen om Günther Stumpe, hvor drabet og den efterfølgende partering af liget omtales samlet som et parteringsdrab for at tydeliggøre forbrydelsens fulde forløb for læseren.

Fordi begrebet ikke er forankret i lovgivningen, bør det forstås som et redaktionelt og deskriptivt udtryk snarere end en juridisk klassifikation. Sondringen er vigtig: domstolene dømmer for drab efter § 237, ikke for et 'parteringsdrab' som sådan.