personlighedsforstyrrelse

En personlighedsforstyrrelse er en psykiatrisk diagnose, der beskriver vedvarende og gennemgribende afvigelser i en persons personlighed, adfærd og måde at fungere på, og som medfører betydelige vanskeligheder i sociale relationer og dagligliv. Tilstanden adskiller sig fra forbigående psykiske reaktioner ved netop at være stabil og gennemgribende — den præger personens samlede måde at opfatte og forholde sig til omverdenen på.

I dansk retspsykiatrisk praksis indgår personlighedsforstyrrelser som en klinisk forklaring på tiltaltes funktionsmåde og adfærd. Det er imidlertid centralt, at en personlighedsforstyrrelse ikke i sig selv er det samme som sindssygdom eller psykose. Sondringen har retlig betydning, fordi tilregnelighed og strafansvar i dansk ret vurderes ud fra, om en person på gerningsøjeblikket var utilregnelig — og diagnosen personlighedsforstyrrelse fører ikke automatisk til en sådan vurdering.

I kriminalitetskontekst er særligt den dyssociale (antisociale) personlighedsforstyrrelse dokumenteret forbundet med øget risiko for vold og alvorlig personfarlig kriminalitet. Diagnosen kan derfor indgå i retspsykiatriske erklæringer som led i risikovurderinger og overvejelser om valg af retsfølge, herunder om en person bør idømmes behandling frem for ubetinget fængsel.

Personlighedsforstyrrelse er ikke defineret eller reguleret i én enkelt dansk lovbestemmelse, men begrebet anvendes løbende i retspsykiatrisk praksis og i forbindelse med vurderinger foretaget af Retslægerådet, som afgiver vejledende udtalelser til domstolene i sager, hvor tiltaltes psykiske tilstand er af betydning for sagens afgørelse.