politiafhøring

En politiafhøring er en afhøring foretaget af politiet som led i efterforskningen af en straffesag, hvor politiet søger at indhente mundtlige forklaringer fra sigtede, vidner eller andre involverede parter. Begrebet har ikke én selvstændig legaldefinition i dansk ret, men retsgrundlaget fremgår primært af retsplejeloven.

Efter retsplejelovens § 750 kan politiet foretage afhøringer, men ingen person kan pålægges at afgive forklaring. Det betyder, at en sigtet eller et vidne som udgangspunkt har ret til at forholde sig tavs og ikke er retligt forpligtet til at samarbejde med politiet under en afhøring.

Der gælder et absolut forbud mod, at politiet anvender tvang for at få nogen til at udtale sig. Afhøringen skal således foregå på frivillig basis, og forklaringer afgivet under ulovligt pres vil typisk ikke kunne anvendes som bevis i en straffesag.

En vigtig undtagelse fra retten til tavshed er, at enhver på politiets forlangende er forpligtet til at oplyse sit navn, adresse og fødselsdato. Denne pligt gælder uanset personens rolle i sagen.

I praksis anvendes politiafhøringer til at kortlægge hændelsesforløb, identificere gerningsmænd og indsamle oplysninger, der kan danne grundlag for sigtelse, tiltale eller frifindelse. Forklaringer afgivet under en politiafhøring kan efterfølgende indgå som bevismateriale under en eventuel retssag.