Politiets misbrug af informanter

Politiets misbrug af informanter er ikke en officiel organisation, men en kritisk betegnelse for situationer, hvor politiets anvendelse af informanter og civile agenter overskrider juridiske og etiske grænser. En informant er en person, der frivilligt eller efter aftale med politiet leverer oplysninger om kriminalitet. I nogle tilfælde kan informanten fungere som civil agent, hvilket betyder, at personen efter aftale med politiet aktivt deltager i eller fortsætter kriminelle handlinger som led i efterforskningen.

Ifølge dansk retspraksis må politiets brug af civile agenter kun ske, når agentens bidrag til lovovertrædelsen er "yderst beskeden" i forhold til den samlede kriminelle aktivitet. Denne begrænsning skal sikre, at politiet ikke selv bliver initiativtager til kriminalitet eller forstærker forbrydelser, som ellers ikke ville være begået. Problematikken opstår typisk i sager om bandekriminalitet, narkotikasmugling, våbenhandel og organiseret kriminalitet, hvor politiet har behov for at trænge ind i lukkede kriminelle miljøer.

Misbrug kan forekomme, når politiet anvender informanter for vidtgående, udøver uretmæssig pression, manipulerer beviser gennem agentens handlinger, eller når informantens rolle bliver så central, at det underminerer bevisernes troværdighed. Retssikkerhedsmæssige problemer opstår især, når forsvarets mulighed for at efterprøve informantens troværdighed og politiets håndtering begrænses af hensyn til kildens anonymitet.

I international sammenhæng relaterer problematikken sig til menneskeretlige standarder om proportionalitet i efterforskning og forbud mod manipulation. Amnesty International har peget på generelle udfordringer i klagebehandling over politiets metoder i Danmark, men der findes ingen selvstændig international institution, der specifikt overvåger informantbrug.