Frederikke Vilhelmine Møller

Hvem var Frederikke Vilhelmine MøllerFrederikke Vilhelmine Møller?

Frederikke Vilhelmine Møller blev født den 8. oktober 1845 i København, Danmark. Hun er i kilderne identificeret som en dansk børnehjemsforstanderinde, der stod i spidsen for Børnehjemmet KanadanskKøbenhavn, Danmark. Hun er i kilderne identificeret som en dansk børnehjemsforstanderinde, der stod i spidsen for Børnehjemmet Kana i København. Institutionen var en del af det sene 1800-tals filantropiske bevægelse, der tog sig af forældrеløse og socialt udsatte børn.

Møller levede en usædvanlig tilværelse for sin tid. I 1907 — mere end ti år efter løsladelsen — antog hun ifølge kilderne navneformen Frederik Vilhelm Schmidt, et forhold der siden har givet sagen en særlig historisk dimension i diskussioner om kønsidentitet i det danske 1800- og 1900-tal. I samtiden var hun dog primært kendt som Vilhelmine Møller, under hvilket navn hun drev børnehjemmet og opbyggede sin offentlige profil som omsorgsperson.

Hendes biografi strækker sig over ni årtier — fra 1845 til sin død den 24. december 1936 — og rummer dermed både perioden som forstanderinde, kriminalitetssagen, fængslingen og et langt efterliv i relativ anonymitet.

Forbrydelsen

Den bekræftede kriminalitet vedrører ét drab, begået i 1893 på Børnehjemmet Kana i København. Ifølge Møllers egen tilståelse bedøvede hun drengen Volmer Sjøgren med et sovemiddel og kvalte ham derefter med et uldtæppe. Drabet fandt sted på den institution, hun selv ledede, og offeret var et af de børn, der var betroet til hendes varetægt.

Kilderne beskriver sagen som et enkeltdrab. Materialet antyder, at Møller i samtidige og efterfølgende fremstillinger også er blevet omtalt i forbindelse med betegnelser som barnemorder og seksualforbryder, men den konkrete og dokumenterede sag er alene mordet på Volmer Sjøgren. Der er i det tilgængelige kildemateriale ikke belæg for yderligere bekræftede ofre.

Offerprofil

Det eneste bekræftede offer er Volmer Sjøgren, en dreng, der boede på Børnehjemmet Kana i København på gerningstidspunktet i 1893. Hans alder fremgår ikke præcist af det tilgængelige kildemateriale. Som beboer på børnehjemmet befandt han sig i en sårbar position, afhængig af den institution og de voksne, der var sat til at beskytte ham.

Kontaktmønsteret er i sagens natur institutionelt: offeret og gerningsmanden delte samme hverdagsrum, og Møller besad som forstanderinde en autoritet og adgang, der muliggjorde handlingen.

Efterforskning og retssag

Møller blev anholdt den 22. marts 1893 og tilstod drabet i forbindelse med efterforskningen. Sagen kom for retten, og den 4. marts 1894 lød dommen i første instans: døden. Højesteret stadfæstede dødsdommen den 22. juni 1894, hvilket bekræftede den alvorlige retlige vurdering af forbrydelsen.

Den 21. juli 1894 greb kongemagten imidlertid ind: ved kongelig benådning blev dødsdommen omgjort til livsvarigt tugthusarbejde. Møller afsonede herefter sin straf og blev løsladt i 1905. Kilderne angiver ikke den konkrete paragraf eller lovtekst, dommen hvilede på.

Status i dag

Frederikke Vilhelmine Møller er afgået ved døden. Hun blev løsladt i 1905, antog i 1907 navneformen Frederik Vilhelm SchmidtFrederikke Vilhelmine Møller er afgået ved døden. Hun blev løsladt i 1905, antog i 1907 navneformen Frederik Vilhelm Schmidt og døde den 24. december 1936, 91 år gammel. Hun nåede således at leve i mere end tre årtier efter løsladelsen. Der er i det tilgængelige kildemateriale ingen oplysninger om hendes tilværelse i disse år.

Åbne spørgsmål

Sagen efterlader enkelte uafklarede spørgsmål. Kilderne omtaler Møller i forbindelsen med betegnelser som barnemorder og seksualforbryder, men det dokumenterede og bekræftede offertal i materialet er ét. Det fremgår ikke af de tilgængelige kilder, om der på noget tidspunkt har været efterforsket eller overvejet yderligere ofre, eller om de bredere karakteristikker alene afspejler samtidsopfattelsen af sagens karakter og Møllers person.

Dertil kommer spørgsmålet om navneændringen i 1907. Sagen og den efterfølgende navneændring til Frederik Vilhelm Schmidt har i nyere historisk og journalistisk sammenhæng givet anledning til diskussion om, hvordan man skal forstå Møllers kønsidentitet i en historisk kontekst — et spørgsmål kilderne berører, men ikke endeligt afklarer.

Mediedækning

Dokumentarer

Den tvekønnede morder (2014) er en dansk tv-udsendelse og dokumentar om Vilhelmine Møllers drab på Volmer Sjøgren. Udsendelsen er omtalt i kildematerialet som en af de primære audiovisuelle behandlinger af sagen.

Bøger

Jagten på morderne stopper aldrig: Genåbnede danske kriminalsager (2018) indeholder et kapitel med titlen Dobbeltmennesket, der handler om Frederikke Vilhelmine Møller og drabet på Volmer Sjøgren. Forlag fremgår ikke af de tilgængelige kilder.

Dobbeltmennesket af Karen Søndergaard Jensen er registreret på bibliotek.dk som en selvstændig bog om Frederikke Vilhelmine Møller. Udgivelsesår og forlag fremgår ikke af det tilgængelige kildemateriale.

Journalistiske artikler

Historienet har publiceret artiklen *Morderen der elskede børn*, der gengiver centrale sagsoplysninger om Børnehjemmet Kana, drabet på Volmer og Møllers forklaring ved tilståelsen. Den svenske søsterpublikation Världens Historia har bragt en parallel artikel under titlen Mördaren som älskade barn. Weekendavisen har ligeledes dækket sagen i en artikel med titlen Dobbeltmennesket.