Günther Stumpe

Tysk styrmand dømt for parteringsdrab i Nordvestjylland, 1985

Günther Stumpe

Quick Facts

Fuldt navnGünther Stumpe
Alias/kaldenavnStumpe
FødselsdatoUkendt
FødestedUkendt
DødsdatoUkendt

Hvem var Günther Stumpe?

Günther Stumpe var en tysk styrmand, hvis navn i dag er uløseligt knyttet til en af de mest omtalte og teknisk komplekse drabssager i dansk kriminalhistorie fra 1980'erne. Han er i de tilgængelige kilder udelukkende omtalt under kaldenavnet 'Stumpe', og hans præcise fødselsdato, fødested og personlige baggrund er ikke dokumenteret i de kilder, der ligger til grund for denne profil.

Som styrmand til søs havde Stumpe en profession, der bragte ham til forskellige havne og kyster — herunder den danske vestkyst. Hans tilknytning til Nordvestjylland er central for sagen, om end de nærmere omstændigheder omkring hans ophold og færden i området ikke er fuldt belyst i de tilgængelige primærkilder.

Bortset fra hans erhverv og nationalitet er der meget lidt offentligt dokumenteret om Stumpes privatliv, baggrund og eventuelle tidligere kriminelle forhold. Det er karakteristisk for sager, der primært er blevet opklaret via indiciebevis frem for tilståelse, at gerningsmanden forbliver en delvist skjult figur i det offentlige rum.

Tidslinje

1. januar 1985

Zerstückelungsmord in Nordwestjütland

Ein Zerstückelungsmord ereignet sich in Nordwestjütland. Der Fall wird später als „Das fast perfekte Verbrechen“ bekannt.

21. januar 1985

Deutsche Polizei wird einbezogen

Die deutsche Polizei teilt mit, dass der deutsche Steuermann Günther Stumpe mit dem Fall in Verbindung steht. Die näheren Umstände dieses Erkenntnisses sind in den verfügbaren Quellen nicht vollständig dokumentiert.

1. januar 1985

Helga Casu wird mit dem Fall in Verbindung gebracht

Der Fall involviert auch eine Person namens Helga Casu, deren genaue Rolle in den verfügbaren Quellen nicht vollständig dokumentiert ist.

1. januar 1985

Ermittlungen werden aufgenommen

Dänische und deutsche Polizei leiten gemeinsame Ermittlungen ein. Der Fall gilt aufgrund fehlender direkter Beweise als außerordentlich schwer aufklärbar.

1. januar 1985

Strafverfolgung wird nach Deutschland übertragen

Die Strafverfolgung von Günther Stumpe findet nicht in Dänemark, sondern in Deutschland statt, da er die deutsche Staatsbürgerschaft besitzt.

1. januar 1985

Urteil: Lebenslange Freiheitsstrafe

Günther Stumpe wird in Deutschland auf Grundlage von Indizien zu lebenslanger Freiheitsstrafe verurteilt. Das genaue Datum und die zuständige Gerichtskammer gehen aus den verfügbaren Quellen nicht hervor.

Forbrydelserne

I 1985 fandt et parteringsdrab sted i Nordvestjylland. Et parteringsdrab er en drabsform, hvor ofrets krop efterfølgende parteres — opdeles — typisk med det formål at skjule identiteten eller besværliggøre opdagelse og efterforskning. Denne form for drab stiller ekstraordinært store krav til den kriminaltekniske efterforskning og er historisk set meget vanskelig at opklare.

Sagen kom til at bære den sigende betegnelse 'Et næsten perfekt drab', et udtryk der afspejler, i hvilken grad gerningsmandens handlinger lagde hindringer i vejen for en hurtig opklaring. Sagen beskrives i Politimuseets materiale som opklaret på grundlag af indicier — altså uden et direkte og uomtvisteligt teknisk bevis som eksempelvis DNA eller fingeraftryk, der entydigt placerede gerningsmandens tilstedeværelse på gerningsstedet.

Den præcise dato for drabet, modus operandi i alle detaljer samt eventuelle forberedende handlinger er ikke fuldt dokumenteret i de kilder, der er tilgængelige for denne profil. Det er dog bekræftet, at sagen involverede både Günther Stumpe og en person ved navn Helga Casu, hvis indbyrdes relation og respektive roller ikke er nærmere specificeret i de verificerede kilder.

Offerprofil

Offeret eller ofrenes identitet, køn, alder og relation til gerningsmandens fremgår ikke af de tilgængelige og verificerede kilder. Det er således ikke muligt at tegne en dokumenteret offerprofil på det foreliggende grundlag.

Det forhold, at sagen involverede partering, indikerer, at gerningsmandens handlinger efter selve drabet var planlagte og metodiske. Den nærmere relation mellem Stumpe og offeret er ikke bekræftet i de tilgængelige primærkilder.

Efterforskning og retssag

Efterforskningen af sagen involverede samarbejde på tværs af dansk og tysk politi. Tysk politi bidrog med afgørende oplysninger om Günther Stumpe, og det er noteret, at tysk politi på et tidspunkt i 1985 kunne oplyse om styrmanden i forbindelse med sagen — om end det præcise indhold af disse oplysninger er afskåret i de tilgængeligt tilgængelige kildeudsnit.

Da Günther Stumpe er tysk statsborger, fandt retsforfølgelsen sted i Tyskland. Han blev i den forbindelse idømt livsvarigt fængsel — en dom der i Politimuseets fremstilling beskrives som bundet op på et indiciebaseret bevisgrundlag. Den præcise domstol, domsdato og de juridiske paragraffer, der lå til grund for dommen, er ikke dokumenteret i de tilgængelige kilder.

Status i dag

Günther Stumpes nuværende status — om han stadig afsoner sin straf, er blevet løsladt på prøve, eller er afgået ved døden — fremgår ikke af de tilgængelige og verificerede kilder. Det er således ikke muligt at oplyse om hans aktuelle situation.

Åbne spørgsmål

Sagen rejser en række uafklarede spørgsmål, som de tilgængelige kilder ikke besvarer. Helga Casuss præcise rolle i sagen er ikke dokumenteret: var hun vidne, medgerningsmand, offer eller en kombination? Ligeledes er det uklart, om der kun var ét offer, eller om efterforskningen overvejede flere gerninger.

Det indiciebaserede grundlag for dommen er i sig selv et juridisk interessant aspekt. En domfældelse udelukkende på indicier — uden direkte teknisk bevis — stiller store krav til anklagemyndighedens argumentation og til rettens samlede vurdering af sandsynlighed og troværdighed. Om dommen nogensinde har været anfægtet ved anke, og om der har været efterfølgende juridiske processer, er ikke belyst i de foreliggende kilder.

Mediedækning

Museum og institutionel formidling

Sagen om Günther Stumpe indgår i Politimuseets formidling under titlen 'Et næsten perfekt drab'. Her beskrives sagen som et eksempel på en særlig vanskelig drabssag, der blev opklaret på trods af fraværet af direkte beviser. Politimuseets fremstilling udgør den eneste verificerede og offentligt tilgængelige kilde til sagens grundtræk, som er bekræftet i forbindelse med udarbejdelsen af denne profil.

Del dette opslag: