Rachel Nickell

En solrig morgen der endte i tragedie

Den 15. juli 1992 gik den 23-årige Rachel Nickell en tur på Wimbledon Common i det sydvestlige London med sin toårige søn Alex og parrets hund. Det var en almindelig sommermorgen i en af byens mest elskede grønne oaser — men det blev den sidste morgen i Rachels liv. Hun blev angrebet, seksuelt mishandlet og stukket ned 49 gange. Alex blev fundet klamrende sig til sin mors krop af en tilfældig forbipasserende. Drengen var uskadt fysisk, men det psykiske ar sad dybt.

Rachels død rystede ikke blot hendes familie og nærmeste, men hele Storbritannien. Hun var ung, smuk og tilsyneladende et tilfældigt offer — myrdet på åben mark midt på dagen. Sagen udløste en af landets mest intensive og siden mest omdiskuterede mordefterforskning.

Colin Stagg og Operation Edzell

Politiet rettede hurtigt blikket mod den 29-årige Colin Stagg, en arbejdsløs mand der jævnligt gik tur på Wimbledon Common. Der var ingen fysiske beviser mod ham, men en adfærdspsykolog ved navn Paul Britton overbeviste Metropolitan Police om, at Stagg passede til profilen af en seksualforbryder med evnen til vold.

Det førte til Operation Edzell — et undercover-eksperiment, hvor en kvindelig politibetjent udgav sig for at være interesseret i Stagg og over måneder forsøgte at få ham til at tilstå mordet ved at lokke ham med løfter om romantik og intimitet. Stagg faldt ikke for lokkemaden og nægtede konsekvent at have dræbt Rachel — men politiet rejste alligevel tiltale mod ham i 1993.

I 1994 smækkede dommer Jonathan Hidden sagen i ansigtet på anklagemyndigheden. Han fandt, at politiet havde forsøgt at "plante beviser" og erklærede det for et "forkert forsøg på bedrag". Colin Stagg blev frikendt og forlod retten som en fri mand — men i offentlighedens øjne hang skyggerne ved ham i mange år.

Colin Stagg

Den rigtige morder — Robert Napper

I årevis efterlyste Rachels familie og retfærdighedssøgende journalister svar. De kom først i 2002, da DNA-teknologien var blevet tilstrækkeligt avanceret. Politiet genåbnede sagen og sammenlignede DNA fra gerningsstedet med registrerede kriminelle i den britiske database.

Resultatet pegede på Robert Napper — en mand der allerede sad fængslet på Broadmoor Hospital for det brutale dobbeltmord på Samantha Bisset og hendes lille datter Jazmine i 1993. Napper var en psykotisk serieforbryder, der tidligere havde begået talrige seksuelle overfald i Londons sydøstlige forstæder. Det chokerende var, at politiet faktisk havde haft Napper på deres radar allerede under efterforskningen af Rachels mord — men aldrig forfulgt sporet ordentligt.

I december 2008 erkendte Robert Napper sig skyldig i uagtsomt manddrab på Rachel Nickell. Retten lagde til grund, at han led af paranoid skizofreni, og han blev idømt yderligere sikkerhedsforvaring på Broadmoor.

Robert Napper

Konsekvenserne for britisk politi og retssystem

Mordet på Rachel Nickell og den efterfølgende fejlslagne efterforskning fik vidtrækkende konsekvenser for britisk politiarbejde. Sagen satte spørgsmålstegn ved brugen af kriminalpsykologiske profiler som efterforskningsredskab, og Operation Edzell blev et skoleeksempel på, hvad politiet ikke måtte gøre.

Metropolitan Police undskyldte offentligt til Colin Stagg, der modtog en erstatning på 706.000 pund. Paul Britton, psykologen bag profilen og undercover-operationen, stod overfor en disciplinærsag fra den britiske psykologforening, selv om han i sidste ende ikke blev frataget sin licens.

Sagen er siden blevet pensum på juridiske og politifaglige uddannelser som et eksempel på tunnelsynets farer og på, hvad der sker, når efterforskere er for overbeviste om en mistænktes skyld til at se de faktiske beviser.

miscarriage of justice

Alex Nickell — en overlevers vej

Rachels søn Alex, der var to år gammel den dag hans mor blev dræbt, voksede op hos sin far André Hanscombe. Faren tog Alex med til Frankrig i en periode for at komme væk fra mediepresset i England. Alex er i voksenlivet trådt frem og talt åbent om sin mors skæbne og om de psykologiske ar, det har efterladt. Han har støttet initiativer for ofre for voldskriminalitet og arbejdet for, at Rachels navn ikke kun huskes som en sag, men som et menneske.

Rachel Nickell var mere end et offer i en krimisag. Hun var en ung kvinde med et helt liv foran sig — og hendes historie er en påmindelse om, at bag enhver kriminalsag er der et menneske, der fortjener retfærdighed.