recidivisme

Recidivisme betegner tilbagefald til kriminalitet efter at en person tidligere har modtaget en strafferetlig sanktion, er blevet løsladt fra fængsel eller på anden måde har haft kontakt med straffesystemet. Begrebet anvendes primært som et statistisk og kriminalpolitisk mål for at vurdere omfanget af gentagen kriminalitet og effektiviteten af det strafferetlige systems rehabiliteringsindsats.

Der findes ikke én universel definition af recidivisme, da lande og myndigheder måler fænomenet forskelligt. I international terminologi skelnes der typisk mellem tre hovedformer: rearrest (fornyet anholdelse), reconviction (fornyet domfældelse) og reimprisonment (fornyet fængsling). Målingen afhænger desuden af den valgte opfølgningsperiode, som kan variere fra ét til ti år eller mere efter løsladelse eller sanktion.

I kriminologisk forskning bruges recidivisme som indikator for, om strafferetlige sanktioner har den ønskede præventive effekt. Høje recidivismesrater kan indikere behov for forbedret rehabilitering, mens lave rater kan afspejle effektive reintegreringsprogrammer. Begrebet er derfor centralt i evalueringen af strafferetspolitik.

Recidivisme skal ikke forveksles med generel kriminalitetsstatistik, da det specifikt vedrører personer med tidligere kontakt til retssystemet. Målingen af recidivisme påvirkes af faktorer som kontrolintensitet, registerføring og definitionskriterier, hvilket gør internationale sammenligninger komplekse. I Danmark opgøres recidivisme typisk ved at følge løsladte personers nye straffedomme inden for en bestemt periode.