religiøs ekstremisme

Religiøs ekstremisme er betegnelsen for den holdning eller praksis, hvor personer eller grupper accepterer, legitimerer eller udfører vold og andre ulovlige handlinger med det formål at fremme et religiøst mål eller et religiøst begrundet verdenssyn. Begrebet forudsætter dermed en kobling mellem religiøs overbevisning og villighed til at overskride lovens grænser — det er ikke enhver stærk religiøs tro, der falder ind under betegnelsen.

I dansk sammenhæng er religiøs ekstremisme ikke defineret som et selvstændigt begreb i straffeloven. Det eksisterer primært som et policy- og analysebegreb, der anvendes af myndigheder, kommuner og statslige aktører i arbejdet med forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Begrebet udgør en ramme for at identificere og håndtere individer eller miljøer, der befinder sig i et risikorum mellem holdning og handling.

Ekstrem islamisme nævnes i dansk myndighedspraksis som en af de konkrete former, religiøs ekstremisme kan antage. Det er dog vigtigt at understrege, at hverken islamisme som politisk ideologi eller islam som religion i sig selv sidestilles med ekstremisme — det er udelukkende den voldsfremmende eller lovstridige dimension, der definerer begrebet.

Selvom religiøs ekstremisme ikke udgør en selvstændig strafferetlig kategori, kan handlinger, der er motiveret af religiøs ekstremisme, rammes af en række bestemmelser i straffeloven — herunder bestemmelser om terrorisme, tilskyndelse til vold og hadforbrydelser. Motivet kan desuden indgå som skærpende omstændighed ved strafudmålingen.

Det forebyggende arbejde mod religiøs ekstremisme i Danmark koordineres bl.a. via kommunale SSP-samarbejder og nationale myndigheder, der arbejder med tidlig opsporing og intervention over for radikaliseringstegn. Indsatsen bygger på en bred forståelse af ekstremisme, der ikke begrænser sig til religiøst motiverede varianter, men også omfatter politisk og ideologisk ekstremisme.