religiøse sekter

"Religiøse sekter" er ikke et juridisk defineret begreb i dansk kriminalret eller retsvæsen og giver derfor i sig selv ikke anledning til særlige retlige konsekvenser, rettigheder eller procedurer. Begrebet anvendes udelukkende som en almindelig, ikke-teknisk betegnelse i daglig tale og i mediernes dækning af visse religiøse grupper eller bevægelser.

I stedet for begrebet "sekt" opererer dansk lovgivning med betegnelsen trossamfund. Trossamfundslovens § 1 definerer et trossamfund som et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter over mennesker og naturlove efter udformede læresætninger og ritualer, og § 7 fastsætter betingelserne for anerkendelse — bl.a. mindst 50 myndige medlemmer og at trossamfundet ikke opfordrer til lovbrud. Et anerkendt trossamfund opnår herigennem en række rettigheder, herunder mulighed for at forestå vielser med borgerlig gyldighed.

EU-Parlamentet har i en betænkning om sekter ligeledes fastslået, at der ikke findes en entydig juridisk definition af begrebet på tværs af nationale retssystemer, og at begrebet som sådan ikke er retligt fastsat i medlemsstaterne.

Når strafbare handlinger begås i regi af en religiøs gruppe – hvad enten den betegnes som sekt eller ej – bedømmes de efter de almindelige strafferetlige regler. Det kan dreje sig om bedrageri, tvang, frihedsberøvelse eller psykisk vold. Det er altså de konkrete handlinger, der er det retlige omdrejningspunkt, ikke gruppens religiøse karakter eller betegnelsen sekt.