Retspsykiatrisk undersøgelse

En retspsykiatrisk undersøgelse er en psykiatrisk udredning af en sigtet person, som retten kan anordne, når undersøgelsen skønnes at være af betydning for sagens afgørelse. Undersøgelsen er ikke en straf, men et fagligt redskab, der vejleder retten i dens juridiske vurdering af den sigtede.

Retsgrundlaget er retsplejelovens § 809, stk. 1, der hjemler adgang til mentalundersøgelse. Den strafferetlige vurdering af psykisk afvigelse kobles herefter til straffelovens §§ 16 og 69, der regulerer henholdsvis tilregnelighed og muligheden for særforanstaltninger i stedet for straf.

Undersøgelsen foretages typisk af speciallæger i psykiatri og kan gennemføres ambulant eller under indlæggelse, afhængigt af rettens beslutning og den sigtedes tilstand. Resultatet foreligger i form af en skriftlig erklæring, der afgives til retten.

På baggrund af undersøgelsen kan retten vurdere, om den sigtede på gerningstidspunktet var utilregnelig som følge af sindssygdom eller en tilstand, der kan sidestilles hermed, jf. straffelovens § 16. Er dette tilfældet, kan den pågældende frifindes for straf og i stedet idømmes en særforanstaltning, eksempelvis anbringelse i psykiatrisk behandling.

Retspsykiatriske undersøgelser spiller en central rolle i alvorlige straffesager, herunder drab og grov vold, og er med til at sikre, at retssystemet tager højde for den sigtedes psykiske helbredstilstand ved fastsættelse af retsfølger.