Russischer Geheimdienst

Russischer Geheimdienst er ikke en tysk myndighed eller juridisk institution, men en beskrivende betegnelse inden for tysk ret og tyske straffesager for russiske statslige efterretningstjenester — primært den indenlandske sikkerhedstjeneste FSB (Federalnaja slusjba bezopasnosti) eller i visse tilfælde den militære efterretningstjeneste GRU. Begrebet anvendes, når en forbindelse mellem en handling begået i Tyskland og en russisk statslig tjeneste påstås eller efterforskes.

I tyske straffesager er det ikke et formelt juridisk begreb med en lovfæstet definition, men snarere en faktuel kategorisering, som anklagemyndighed, domstole og medier benytter til at beskrive bagmanden eller opdragsgiver bag en handling. Når en tiltalts handlinger vurderes at have været udført på vegne af en fremmed statsmagt, kan dette have direkte betydning for tiltalegrundlaget — eksempelvis i relation til bestemmelserne om mord med særlige skærpende omstændigheder eller statslig instruktion.

I Tiergarten-sagen, som involverer Vadim Krasikov, anvendes udtrykket konkret om FSB. Tyske efterforskere og Berlins anklagemyndighed fastlagde, at Krasikov handlede som FSB-agent, da han i august 2019 dræbte den georgisk-tjetjenske eksilpolitiker Zelimkhan Khangoshvili i Tiergarten-parken i Berlin. Forbindelsen til FSB var central for sagens kvalificering som et statsordret mord og for Tysklands efterfølgende diplomatiske reaktion over for Rusland.

FSB, som er den primære tjeneste omtalt i denne sammenhæng, er den russiske stats indenlandske sikkerheds- og efterretningstjeneste og en efterfølger til Sovjetunionens KGB. Tjenesten har til opgave at varetage statens indre sikkerhed, modvirke spionage og terrorisme samt udføre efterretningsoperationer — herunder, ifølge vestlige myndigheders vurderinger, operationer på fremmed territorium.

I true crime-sammenhæng repræsenterer Russischer Geheimdienst en særlig kategori af sager, hvor der er tale om mistænkt statslig vold uden for Ruslands grænser, skjulte identiteter, dækhistorier og koordinerede operationer. Disse sager adskiller sig retligt og efterforskningsmæssigt fra konventionel kriminalitet ved, at en suveræn statsmagt udgør den formodede bagmand, hvilket skaber særlige bevismæssige og diplomatiske udfordringer for de tyske myndigheder.