Sædelighedsforbrydelse

Sædelighedsforbrydelse er en samlebetegnelse i dansk ret for strafbare handlinger af seksuel karakter, som reguleres i straffelovens kapitel 24. Begrebet er ikke defineret i en enkelt paragraf, men bruges som en fælles juridisk og sproglig betegnelse for de forbrydelser, der krænker andres seksuelle selvbestemmelse eller integritet.

Kapitel 24 i straffeloven indeholder en række selvstændige bestemmelser, der hver især regulerer konkrete handlinger. Den centrale bestemmelse er § 216, som omhandler voldtægt, men kapitlet rummer også bestemmelser om andre seksuelle overgreb, samleje med personer under den seksuelle lavalder samt blufærdighedskrænkelse.

Strafferammen varierer betydeligt afhængigt af den konkrete handling og dens grovhed. Voldtægt straffes eksempelvis som udgangspunkt med fængsel i op til otte år, mens særligt grove tilfælde kan medføre højere straffe. For handlinger rettet mod børn gælder skærpede strafferammer.

Begrebet anvendes i praksis af domstole, anklagemyndighed og politi som en overordnet kategori, der dækker alle lovovertrædelser i kapitel 24. Den gældende straffelov er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1294 af 7. november 2025.

En sigtelse eller dom for en sædelighedsforbrydelse vil i anklageskrift og retsdokumenter altid referere til den specifikke bestemmelse i kapitel 24, som den pågældende handling falder ind under, frem for til begrebet sædelighedsforbrydelse som sådant.