Denise Huskins-kidnapningen — sagen politiet kaldte en fidus

Sagen kort

Denise Huskins-kidnapningen er en amerikansk kriminalsag fra 2015, hvor den 29-årige fysioterapeut Denise Huskins blev bortført fra sin kærestes hjem i Vallejo, Californien, af den tidligere advokat og marinesoldat Matthew Daniel Muller. Sagen blev initialt håndteret katastrofalt af lokalpolitiet, der offentligt beskyldte Huskins og hendes kæreste Aaron Quinn for at have iscenesat hele forløbet som en fidus inspireret af thrilleren "Gone Girl". Først da Muller blev arresteret for et lignende indbrud tre måneder senere, blev sandheden dokumenteret. Muller blev i 2017 idømt 40 års fængsel i forbundsdomstol for kidnapningen.

Forbrydelsen

Natten til den 23. marts 2015, omkring klokken 03.00, brød Matthew Muller ind i Aaron Quinns hjem på Mare Island i Vallejo, Californien. Muller var bevæbnet med en elektroshockpistol og en vandpistol, der var modificeret til at ligne en rigtig skydevåben. Han overraskede det sovende par og påførte dem straks bedøvende væske gennem svømmebrillelignende udstyr.

Muller bandt og blindfolded både Huskins og Quinn, hvorefter han afspillede en forudindspillet truende besked gennem hovedtelefoner, han havde placeret på deres hoveder. Beskeden indeholdt krav om løsepenge og detaljerede instruktioner. Quinn blev efterladt bundet i hjemmet, mens Huskins blev transporteret væk i bagagerummet på Mullers bil.

Under de følgende to dages fangenskab blev Huskins holdt fanget på et ukendt sted i South Lake Tahoe-området, hvor Muller gentagne gange udsatte hende for seksuelle overgreb. Muller kommunikerede med Quinn via e-mail og telefon, hvor han krævede løsepenge for Huskins' frigivelse. Den 25. marts 2015 blev Huskins pludseligt frigivet i Huntington Beach, over 600 kilometer fra Vallejo.

Ofrene

Denise Huskins var fysioterapeut og boede sammen med sin kæreste Aaron Quinn, der arbejdede som fysioterapeut ved et lokalt hospital. Parret havde været sammen i kortere tid og boede i Quinns hjem på Mare Island, et tidligere marineværftsområde i Vallejo.

Både Huskins og Quinn blev udsat for betydelig psykisk og fysisk overlast under forbrydelsen. Quinn blev holdt bundet og bedøvet i timevis i sit eget hjem, mens han troede, hans kæreste ville blive myrdet. Huskins gennemlevede to dage med fangenskab, bedøvelse og gentagne seksuelle overgreb.

Efter Huskins' frigivelse blev parret konfronteret med en anden type victimisering: Vallejo-politiet anklagede dem offentligt for at have opfundet hele kidnapningen. Denne beskyldning, der blev fremsat på et pressekonference, forårsagede yderligere trauma og offentlig ydmygelse for de to ofre, der allerede havde gennemlevet et mareridt.

Efterforskning

Aaron Quinn kontaktede politiet flere timer efter kidnapningen, men hans forsinkede anmeldelse og den usædvanlige karakter af forbrydelsen vakte straks mistænksomhed hos Vallejo-politiet. Da Huskins blev frigivet to dage senere i Huntington Beach, valgte politiet at afholde en pressekonference, hvor de erklærede, at der ikke var nogen beviser for en kidnapning, og at sagen formentlig var iscenesat.

Politiets linje var, at Huskins og Quinn havde ladet sig inspirere af thrilleren "Gone Girl", hvor en kvinde iscenesætter sin egen forsvinden. Denne teori blev fremført offentligt, hvilket ødelagde Huskins' og Quinns omdømme og forværrede deres trauma.

Gennembruddet i sagen kom den 5. juni 2015, da Matthew Muller blev arresteret i forbindelse med et lignende hjemmeindbrud i Dublin, Californien. Under ransagningen af Mullers ejendom fandt politiet omfattende bevismateriale, der forbandt ham til Huskins-kidnapningen: elektroshockpistoler, lænker, svømmemaske, falske våben og computerfiler med detaljerede planer.

FBI overtog efterforskningen og identificerede Muller som kidnapningsmand gennem beviser fra Dublin-indbrudet. DNA-test og tekniske beviser bekræftede senere forbindelsen mellem Muller og forbrydelsen mod Huskins.

Retssag og dom

Matthew Muller blev formelt tiltalt i forbundsdomstol den 21. september 2015 og sigtet den 1. oktober 2015 for kidnapning. Den føderale anklage afspejlede forbrydelsens alvor og det faktum, at Huskins var blevet transporteret over statsgrænser under sin fangenskab.

Den 29. september 2016 erklærede Muller sig skyldig i én tiltale for kidnapning. Ved at afgive en skylderklæring undgik han en langvarig retssag, hvor alle detaljer om hans forbrydelse ville være blevet fremlagt for offentligheden.

Den 16. marts 2017 blev Matthew Muller idømt 40 års fængsel i forbundsdomstol. Dommen afspejlede den ekstraordinære grusomhed ved forbrydelsen og det faktum, at Muller havde planlagt og gennemført et komplekst, forudmediteret overfald med seksuelle overgreb som motiv.

I 2022 blev Muller yderligere tiltalt og erklærede sig skyldig i forbindelse med seksuelle overgreb begået under kidnapningen og andre relaterede forbrydelser. Dette tilføjede yderligere domfældelser til hans eksisterende fængselsstraf.

Sagen i dag

Denise Huskins og Aaron Quinn giftede sig senere og har siden arbejdet på at genoprette deres navne og få anerkendelse for den uretfærdighed, de oplevede fra Vallejo-politiet. I 2016 anlagde de et civilt søgsmål mod Vallejo by for bagvaskelse og psykisk overlast som følge af politiets falske beskyldninger. Sagen blev forligt uden for retten i 2018 for en uoplyst sum.

Sagen fik fornyet medieopmærksomhed i 2024 med udgivelsen af Netflix-dokumentaren "American Nightmare", der detaljeret gennemgår både forbrydelsen og politiets håndtering af sagen. Dokumentaren fremhæver, hvordan ofre for forbrydelser kan blive revictimiseret af myndighederne, der burde beskytte dem.

Matthew Daniel Muller, født 27. marts 1977, afsoner fortsat sin 40-årige fængselsstraf. Efterforskningen har afsløret, at han muligvis er ansvarlig for flere lignende overfald, og sagen mod ham fortsætter med at udvikle sig, efterhånden som flere ofre træder frem.

Vallejo-politiet har modtaget betydelig kritik for deres håndtering af sagen, og deres forhastede konklusion om, at Huskins og Quinn løj, betragtes nu som et af de mest notoriske eksempler på politimæssig fejlvurdering i moderne amerikansk kriminalhistorie. Sagen står som en påmindelse om vigtigheden af grundig efterforskning og om at tro på ofre, indtil beviser angiver andet.