samværsdrab

Samværsdrab betegner drab på et barn, som en forælder begår, mens barnet er hos vedkommende i forbindelse med samvær efter et samlivsbrud. Begrebet er journalistisk og kriminologisk — ikke en juridisk kategori i dansk ret — og beskriver en særlig og særligt frygtet drabstype, hvor gerningsmanden er den person, barnet er betroet til.

Drabene sker ofte i forlængelse af en bitter skilsmisse eller en konflikt om forældremyndighed, bopæl eller samvær, og motivet beskrives i forskningen hyppigt som hævn mod eller straf af den anden forælder — barnet bruges som våben. I nogle sager tager gerningsmanden også sit eget liv, og drabet omtales da som udvidet selvmord eller familiedrab.

I dansk strafferet straffes samværsdrab som forsætligt manddrab efter straffelovens § 237 med en strafferamme fra 5 år til livstid. At offeret er gerningsmandens eget barn, og at drabet er begået i en betroet situation, kan indgå som skærpende omstændigheder ved strafudmålingen.

Sagerne rejser tilbagevendende spørgsmål om myndighedernes rolle: om advarsler fra den anden forælder blev taget alvorligt, og om samværet burde have været overvåget eller afbrudt. Efter forældreansvarslovens § 21 fastsættes samvær ud fra en konkret vurdering af barnets forhold, og der kan sættes vilkår for samværet eller gives afslag, når hensynet til barnet kræver det. I true crime-sammenhæng bruges begrebet blandt andet i podcastepisoder, hvor efterladte forældre fortæller om at miste deres børn.