Seksualforbrydelse

Seksualforbrydelse er en juridisk betegnelse for strafbare handlinger af seksuel karakter, der krænker en persons seksuelle selvbestemmelsesret. Begrebet dækker ikke én enkelt lovbestemmelse, men fungerer som samlebetegnelse for de forbrydelser, der er reguleret i straffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssædeligheden.

De væsentligste typer af seksualforbrydelser omfatter voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje (hvor der ikke foreligger samtykke eller where offeret er ude af stand til at modsætte sig handlingen), kønslig omgang med børn under 15 år, kønslig omgang med andre end børn hvor der udnyttes en afhængighedsrelation, incest samt forskellige former for blufærdighedskrænkelser. Voldtægtsbestemmelsen blev i 2021 ændret til at basere sig på en samtykkeregel, så ethvert seksuelt forhold uden samtykke nu kan være strafbart som voldtægt.

Fælles for seksualforbrydelserne er, at de beskytter den enkeltes ret til seksuel selvbestemmelse og integritet. Lovgivningen anerkender, at denne ret kan krænkes på forskellige måder – gennem vold eller trusler, ved udnyttelse af en persons tilstand eller sårbarhed, eller ved seksuelle handlinger med børn, der på grund af deres alder ikke kan give gyldigt samtykke.

Straffene for seksualforbrydelser varierer betydeligt afhængig af grovheden. Voldtægt kan straffes med fængsel op til 8 år, mens særligt grove tilfælde kan give op til 12 års fængsel. Seksuelle overgreb mod børn straffes også strengt, ligesom gentagne eller særligt krænkende forhold vil skærpe straffen. Påtalemyndigheden behandler sager om seksualforbrydelser med høj prioritet.