seksuelle krænkelser

Seksuelle krænkelser er i dansk ret ikke én selvstændig, legaldefineret betegnelse, men en overordnet samlebetegnelse for de seksualforbrydelser der er reguleret i straffelovens kapitel 24. Begrebet dækker et spektrum af strafbare handlinger, fra de alvorligste som voldtægt efter straffelovens § 216, til andet seksuelt forhold end samleje uden samtykke, som efter § 225 straffes efter de samme regler, og videre til blufærdighedskrænkelse efter § 232. Fordi der ikke findes én paragraf med betegnelsen, skal det konkrete indhold altid afgrænses ud fra den relevante strafbestemmelse og de handlinger, der er omfattet af denne.

Den mest generelt formulerede bestemmelse i kapitlet er straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse, som rammer den, der ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden. Straffen er bøde eller fængsel indtil 2 år og indtil 4 år, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år. Denne paragraf anvendes typisk på handlinger der ikke udgør egentlige seksuelle overgreb, men som alligevel har en seksuel og krænkende karakter.

I 2021 gennemgik straffelovens kapitel 24 en væsentlig reform, hvor samtykkeprincippet blev indført som centralt element i voldtægtsbestemmelsen. Siden 1. januar 2021 er samleje med en person, der ikke har samtykket, voldtægt — tidligere krævede bestemmelsen som udgangspunkt vold eller trussel om vold.

Begrebet seksuelle krænkelser anvendes i praksis bredt — i retspolitisk debat, i sociale sammenhænge og i medier — men ved juridisk brug er det afgørende at henføre den konkrete handling til den præcise strafferetlige bestemmelse, da strafferamme og gerningsindhold varierer betydeligt mellem de enkelte paragraffer i kapitel 24.