skudvåbenvold

Skudvåbenvold betegner vold, hvor gerningsmanden anvender et skydevåben som middel til at påføre en anden person skade eller fare for skade. Begrebet er ikke en selvstændig legaldefinition i dansk strafferet, men fungerer som en beskrivende betegnelse, der dækker over handlinger, der retligt vurderes efter straffelovens øvrige voldsbestemmelser.

I praksis vil skudvåbenvold typisk blive henført under straffelovens § 245 om grov vold, da anvendelse af skydevåben mod en person næsten pr. definition udgør et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Strafferammen efter § 245 er fængsel indtil 6 år.

Ved særligt alvorlige tilfælde — eksempelvis hvor offeret påføres betydelig skade — kan forholdet skærpes yderligere eller bedømmes i sammenhæng med straffelovens § 246, der vedrører grov vold med skærpende omstændigheder og har en strafferamme på fængsel indtil 10 år.

Skudvåbenvold optræder i retspraksis ofte i kombination med overtrædelse af våbenlovgivningen, idet besiddelse og brug af skydevåben uden lovlig tilladelse udgør et selvstændigt strafbart forhold. Disse to elementer pådømmes da sideløbende og kan tilsammen medføre en betydeligt højere samlet straf.

I kriminologisk og politimæssig sammenhæng anvendes begrebet særligt i forbindelse med banderelateret kriminalitet, hvor skydevåben udgør et hyppigt anvendt middel, og hvor gerningsomstændighederne kan begrunde yderligere strafskærpelse.