slægtsbaseret kriminalitet

Slægtsbaseret kriminalitet betegner en form for organiseret kriminalitet, hvor flere medlemmer af samme familie begår lovovertrædelser som en integreret del af en kriminel familiestruktur. Begrebet anvendes primært i politifaglig og kriminologisk sammenhæng og er ikke fastsat som en selvstændig juridisk kategori i dansk lovgivning.

Ifølge Rigspolitiets definition kan kriminaliteten udøves både i forening mellem familiemedlemmerne og individuelt af det enkelte medlem. Det afgørende er, at handlingerne i begge tilfælde er knyttet til og understøttet af familieorganisationen som helhed.

Et centralt kendetegn ved slægtsbaseret kriminalitet er, at den kriminelle adfærd er gået i arv over mindst to generationer. Herved adskiller begrebet sig fra situationer, hvor flere familiemedlemmer tilfældigt begår kriminalitet uafhængigt af hinanden, uden at der foreligger en egentlig organisatorisk eller kulturel sammenhæng inden for familien.

Begrebet anvendes i dansk politi- og efterretningssammenhæng som et analytisk redskab til at identificere og kortlægge kriminelle familier, hvor slægtskabet udgør en central organisatorisk ramme for den kriminelle virksomhed. Det er således et operationelt snarere end et retsdogmatisk begreb.