Slagsmål

Slagsmål betegner i dansk ret en fysisk konfrontation mellem to eller flere parter, men udgør ikke i sig selv en selvstændig legaldefinition i straffeloven. Begrebet optræder dog konkret i to centrale bestemmelser, der regulerer henholdsvis den offentlige orden og voldsforbrydelser.

Straffelovens § 134 a straffer den, der deltager i slagsmål eller anden grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, når deltagelsen sker efter forudgående aftale eller i forening med andre. Bestemmelsen retter sig således ikke mod spontane enkelthandlinger, men mod koordineret eller kollektiv optræden, der truer den offentlige orden.

Straffelovens § 248 indeholder en særregel om legemsangreb under slagsmål. Bestemmelsen åbner for, at straffen for et ellers strafbart legemsangreb kan bortfalde, hvis dette er begået under et slagsmål og under særligt formildende omstændigheder. Reglen afspejler en afvejning af skyld og provokation, når begge parter er aktivt involveret i volden.

I praksis vil slagsmål ofte kunne medføre tiltale for overtrædelse af flere bestemmelser på én gang, herunder vold efter straffelovens §§ 244-246, afhængigt af karakteren og følgerne af den udvekslede vold. Den konkrete strafudmåling beror på omstændighederne, herunder om skader er forvoldt, og om forholdet er begået på offentligt sted.