smugling

Smugling betegner den ulovlige førelse af varer, personer eller andre genstande over en grænse uden om myndighedernes kontrol. Formålet er typisk at undgå betaling af told eller afgifter, eller at omgå ind- og udrejseregler. Begrebet anvendes bredt i juridisk og administrativ praksis i Danmark.

Når der er tale om varer, drejer smugling sig klassisk om indførsel eller udførsel uden angivelse til toldmyndighederne. Det kan eksempelvis omfatte alkohol, tobak, narkotika, våben eller andre afgiftsbelagte eller forbudte genstande. Formålet er her primært at opnå en økonomisk fordel ved at undgå lovpligtige afgifter.

Menneskesmugling er en særlig kategori, der dækker over betalt eller aftalt ulovlig transport af en person over en landegrænse med personens samtykke. Dette adskiller sig fra menneskehandel, hvor tvang og udnyttelse er centrale elementer. Menneskesmugling straffes i dansk ret efter udlændingelovens § 59, stk. 8, og i grove tilfælde — for vindings skyld og under særligt skærpende omstændigheder — efter straffelovens § 125 a med fængsel indtil 8 år.

Den strafferetlige regulering af smugling i Danmark afhænger af, hvilken type smugling der er tale om. Der skelnes således mellem toldretlige, vareretlige og udlændingeretlige regler, og overtrædelsernes alvor og de konkrete strafferammer varierer tilsvarende. Fælles for alle former er, at handlingen indebærer en bevidst omgåelse af offentlig kontrol og lovgivning.