søvngængeri

Søvngængeri betegner en søvnforstyrrelse, hvor en person udfører handlinger i søvne uden fuld bevidsthed eller vilje. I strafferetlig sammenhæng er tilstanden relevant, fordi strafansvar forudsætter tilregnelighed — det vil sige, at gerningspersonen på handlingstidspunktet var i stand til at forstå og kontrollere sine handlinger.

Efter straffelovens § 16, stk. 1, straffes personer ikke, der på gerningstidspunktet var utilregnelige som følge af sindssygdom eller en tilstand, der kan sidestilles hermed. Dansk retspraksis har anerkendt, at visse former for søvngængeri kan falde ind under denne bestemmelse, hvis tilstanden er af en karakter, der ophæver bevidstheden og den fri vilje på linje med sindssygdom.

En særlig form, der har fået retlig opmærksomhed, er såkaldt sexsomnia — en tilstand, hvor en person udfører seksuelle handlinger under søvn uden bevidsthed herom. Spørgsmålet om, hvorvidt sexsomnia kan sidestilles med sindssygdom i straffelovens forstand, er behandlet i dansk retspraksis, og retten lægger her afgørende vægt på Retslægerådets vurdering af, om betingelserne i § 16, stk. 1, er opfyldt.

Vurderingen af, om søvngængeri konkret fører til utilregnelighed, beror på en sagkyndig lægelig bedømmelse. Retten er ikke bundet af sagkyndige erklæringer, men de tillægges betydelig vægt. Det kræver dokumentation for, at tilstanden faktisk forelå på gerningstidspunktet, og at den var af en sådan intensitet, at bevidstheden reelt var fraværende.

Konsekvensen af en fastslået utilregnelighed er, at tiltalte frifindes for straf. Retten kan dog i stedet idømme en særforanstaltning, eksempelvis dom til psykiatrisk behandling, såfremt hensynet til samfundets sikkerhed tilsiger det.