Spædbørnsdrab
Særlig strafferetlig bestemmelse om en moders drab på sit nyfødte barn. Strafferammen er lavere end ved almindeligt drab, når særlige omstændigheder ved fødslen gør sig gældende.
Definition
Spædbørnsdrab betegner i dansk ret den særlige forbrydelse, der er reguleret i straffelovens § 238, hvor en moder dræber sit barn under eller umiddelbart efter fødslen under særligt formildende omstændigheder.
Bestemmelsen finder anvendelse, når det må formodes, at moderen har handlet i nød, af frygt for vanære eller under påvirkning af en svækkelse, forvirring eller rådvildhed, som selve fødslen har fremkaldt. Det er netop disse omstændigheder, der adskiller spædbørnsdrab fra det almindelige drab efter straffelovens § 237.
Strafferammen for spædbørnsdrab er fængsel indtil 4 år, hvilket er markant lavere end strafferammen for almindeligt drab, der kan medføre fængsel på livstid. Lovgivningen anerkender dermed, at moderens psykiske og fysiske tilstand i forbindelse med fødslen kan have betydelig indvirkning på hendes handlingsevne og tilregnelse.
Hvis forbrydelsen ikke er fuldbyrdet — det vil sige forsøg på spædbørnsdrab — og barnet ikke har lidt skade som følge af handlingen, åbner loven mulighed for, at straf helt kan bortfalde. Dette udgør en yderligere lempelse i forhold til den almindelige strafferetlige regulering af drab og drabsforsøg.
Sager
Ingen sager endnu.
